Trinelise Væring-Band

English: This page refers to my repertoire in my native tongue Danish and will continue in Danish.
Latest singels: “Hey Gud” og “Forårssang" or go the the album page for our latest album Du går ind ad en dør for content in English.

about

Old school på den fede måde

Efter mine to første dansksprogede albums "Lystfisker" og "Umanérlig", der var bygget op om det klassiske rock-trio format, gik jeg i 2017, om jeg så må sige, ind ad en ny dør.  Jeg startede nyt band m. Hammond orgel og blæsere og  indspillede Du går ind ad en dør , der udkom i 2018. 
Jeg stræbte efter at lave et  "rigtigt" album med 11 "forskellige" sange.  Old school i den forstand, at sangene kan noget forskelligt, fremfor at være en række forsøg på a skrive den samme sang, ramme den samme hit formular. Det er stadig sådan jeg arbejder med mit repertoire.

Nyt album på vej

I foråret 23 har vi udgivet 2 nye sange. Læs mere/Lyt til “Hey Gud” og “Forårssang"
Vi regner med at der kommer et nyt album i efteråret 2024, hvor vi også skal ud og spille igen.

Med Memphis soul, jazz, country og rootsrock i blenderen.

Det er håndspillet, groovy og fortrinsvis akustisk musik med danske tekster, der tager fat dér, hvor voksenlivet udfordrer både kærligheden og selvet.  Live Jeg plejer at sige at jeg har puttet både både memphis soul, jazz, country og rootsrock i blenderen.

Med mit 8 m/k store band byder vi på sydende hammond-orgel, blæsere riffs, kor, twangy guitar, min karakteristiske stemme og masser af, hvad en anmelder kaldte, “skæve ørehængere”. 

Vi spiller både på rock- og jazzklubber og afhængigt af sammenhængen, åbner jeg musikken op og byder på de fine solister, jeg har i orkestret. Repertioret rummer også udvalgte sange fra mine tidligere dansksprogede udgivelser. 

Band på album såvel som live: 
Trinelise Væring: vokal/western & el-guitar Martine Madsen: el-guitar/lap-steel,kor Otto Sidenius: Hammond orgel Maj Berit Guassora: Trompet/Flygehorn/kor Mia Engsager: basun/Kor Fredrik Lundin: bariton & tenor sax/ fløjter Jeppe Skovbakke: el-bas/kor Anders Provis: trommer

Vi turnerer igen fra efteråret 24
Booking kontakt: wordforword (at) Vaering.com (fjerne mellemrum)

Released 2023

From "Du går ind ad en dør" album 2018

En varm jordnær og imødekommende tone (…) rigtig mange fornemme oneliners udmønter sig i gennemarbejdede og vellykkede tekster af både tankevækkende og livsklog karakter (…) sangene her er sjældent helstøbte (…) stærke intelligente sange, der set fra en voksen kvindes perspektiv fortolkes karakterfuldt og sikkert af en stemme, som besidder lige det der ekstra, der får lytteren til at spidse ørerne (…) man kan kun beundre det mod, der ligger bag den ofte smertefulde, men altid befriende ærlighed (…) hånden på hjertet, nok hendes bedste udgivelse til dato” - Klaus Lyngaard

Weekendavisen

Live-anmeldelse "...hvor Trinelise Væring vokalt virkelig fik markeret, at hun er meget meget mere end en sofistikeret popsangerinde med jazzfornemmelser - fik tilfredsheds barometret på overarbejde. Hun har – ligesom langt de fleste af hendes sange – både krøllede kanter og karakter. (…) Og det var da bare godt at være et menneske, der denne aften havde valgt Montmartre, som sit stop på vejen mellem livets mange lytte stationer. (...) spiller sig frydefuldt og virtuost ud – i langt fra simple arrangementer af de mange gode sange fra ”Du går ind ad en dør”.” - Mads Kornum

Side.33.dk

listen on