Zach Bryan - ★★★★
Album: With Heaven on Top rel. 9 Jan. 2026
Anmeldt for GAFFA.dk
Selvbiografiske country-folk sange, og selvfølgelig rimer Pamplona på Oklahoma, når sangen handler en tyr.
Jeg er ikke stor fan af mandlige country stjerner som Morgan Wallen og Luke Combs. Til trods for at de gerne vil sende rå utilpasset-cowboy energi, så forekommer deres sange, ofte skrevet af en hel hær af sangskrivere, mig underligt polerede.
Zach Bryan er af en helt anden støbning. Han skriver sine sange selv, og han skriver mange af dem. Der er 25 sange på dette hans 6 studie album på 7 år. Og ja, det ville nok have været et endnu bedre album, hvis han havde valgt de bedst 12 numre, men som det foreligger her, er det stadig et godt album.
Det, der fangede mig oprindeligt, var hans stemme. Den er upoleret, lidt brugt uden at være decideret misbrugt. Der er rigelig med sprækker, hvorigennem sårbarheden får lov at pible frem, noget der er usædvanligt i hans stadion-koncert-liga. Jeg bliver simpelthen rørt af at høre ham synge.
Når With Heaven on Top, trods længden, er et godt album, er det også fordi produktionen er tilpas varieret. Bryans tro følgesvend, den skramlede akustiske guitar, er med hele vejen, ligesom pedal steel- og el-guitar er smagfulde. Bass og trommer er med, hvor det skal til, og mundharpe, klaver og banjo titter frem her og der. Dertil kommer passende mængder blæsere og violiner, strøet ned over albummet, så nogen sange får større lyd og de intime sange netop opleves intime. Man kan godt sige, at både blæsere og strygere her og der lyder lidt famlende, men det er bare med til at holde samme rustikke folk-æstetik som Bryans stemme. Her handler det ikke om at præsentere højpoleret countrypop, men om at synge de sange, han har skrevet siden sidst.
Der er mange rigtig gode sange imellem ”Plastic Cigarette”, ”Runny Eggs”, ”Bad News” og ”Say Why” er bare nogen af mine favoritter.
Tre dage efter udgivelsen, lå der pludselig et album mere, nu med en akustisk bedroom-recording af alle sangene. For mig er det lige en tand for fersk. Jeg synes, det oprindelige album, holder en flot balance mellem at give plads til det nøgne og upolerede, samtidig med at give sangene lidt atmosfære og lidt musikalske muskler.
Jeg glæder mig til at opleve Zach Bryan i Parken 6. juni, og håber bare hans sangskrivning og stemme overlever stadion-situationen.