Mine tre favoritalbum fra August 2026
Mens jeg var på Tønder Festival gik sommeren på held. Derfor er det igen blevet tid til mit månedlige Lytteri.
Her peger jeg jer i retning af nogle af de bedste album, der er udkommet i den forløbne måned. August har budt på mange fine album, så jeg skulle stramme mig lidt an, for at holde mig til de tre, der er målet. Jeg starter med en kunstner, man kunne håbe en dag at få lov at høre på Tønder Festival.
Dette er ikke en rangordnet liste, da man ikke kan sammenligne æbler og pærer.
Next-level bluegrass – jazzerne kan roligt læse med her.
Kunstner: Billy Strings
Album: So Much For Goddbyes (28.08.26)
Genre: Bluesgrass
Territorie: USA
Bluegrass-guitarist, sanger/sangskriver m.m., Billy Strings, har vundet hele tre Grammys for ”Bedste Blue Grass album”. Han er vitterlig en guitarist i en klasse for sig inden for sin genre, så det er ikke uden grund, man fornemmer at han er en af de amerikanske rootsmusikere, som der står allermest respekt om lige nu. Ikke nok med at hans seneste Grammy faldt i februar i indeværende år for hans forrige album Highway Payers, og at han i mellemtiden også har udgivet et live-album, men han havde så åbenbart også lige et nyt album med 16 next-level-bluegrass-sange oppe i ærmet.
Helt for alvor kan jeg ikke sige, at bluegrass er en af ”mine” genrer. Det går simpelthen for hurtigt til, at jeg kan ”nå” at registrere min nydelse, men når det er så overlegent udført, og desuden harmonisk og solistisk grænsesøgende og for genren decideret avantgarde, så spidser jeg ører og nyder med, selv om mine ører skal være vakse ved havelågen.
En sang, man kan nyde i adstadigt tempo er Billy Strings’ åbenlyse kærlighedserklæring til sin tilsyneladende afdøde mor. Jeg, som også har set min drage af sted og stadig savner hende, måtte i alle fald knibe en tåre ved morgenkaffen.
”Burn the Other End” er mit yndlingsnummer, og da det tilfældigvis også er den, de har valgt at lave video til, var det ikke svært at vælge at give dette album en ”hit”listeplacering i denne måned.
***
Alene bandnavnet Man/Woman/Chainsaw. What’s-not-to-like?
Kunstner: Man/Woman/Chainsaw
Album: Cannonball (07.08.26)
Genre: Post-punk med glamrock og ligefremme pop elementer
Territorie: UK
Dette debutalbum fra den purunge britiske sekstet (fire kvinder og to mænd) har noget befriende anything-goes-stemning over sig, som de jo ikke er alene om i deres generation af unge britiske bands. Her tænker jeg fx på Black Country, New Road. At albummet ikke er pakketéret som et strømlinet hele, men indeholder numre, der stikker lidt af og peger i flere retninger. Jeg kan godt lide den tilgang og den variation i oplevelsen, mens andre sandsynligvis vil mene, det er lidt ufærdigt.
Jeg kan se dem omtalt andre steder som ”post-punk”, og der er da også nogle ret støjende numre imellem, fx den herlige Nick Cave-inspirerede ”Goddamn, Lizard Man!” som en af drengene skråler sig igennem. Men det var nok ikke den første genrebetegnelse, der var faldet mig ind. Men lad os sige post-punk, med popaspirationer og glamrock elementer, i en grad så jeg indimellem, især når kvinderne synger, tænker på deres britiske kolleger i The Last Dinner Party. De kan godt lide at blande det let kaotiske med lyriske melodier - nogle mere melodramatisk end andre - og for flere sanges vedkommende flotte vokalarrangementer.
Deres lyd skiller sig også ud ved at bl.a. at give god plads til violin, som kunne sende rootsmusik ind på listen over musikalske smagsforstærkere.
Anbefalede favoritter til første lyt: Goddamn, Lizard Man! /Get Up and Dance / Snakrbite / Flick of the Wrist / The Thing
***
Dragende og delikat debut.
Kunstner: Elanor Moss
Album: The Knife, The Needle (21.08.26)
Genre: Indie-Folk
Territorie: UK
Det er sjældent, jeg falder for spage kvindestemmer, men dette debutalbum er decideret dragende i sin stille musikalske eksistens. Særlig smukt og nænsomt orkestreret med messingblæsere og strygere på akustisk fingerspils-guitar sniger disse ballader sig ind under huden. Man sidder med en følelse af, at man har listet ind i hendes værelse, sat sig på hendes seng, mens hun viske-synger sangene direkte ind i ens ører.
I får en video af albummets første nummer, ikke fordi det er den flotteste melodi - der er bestemt andre, der er smukkere - men fordi orkestreringen er så særlig delikat. Det var lige præcis den lytteoplevelse, der fik mig til at spidse ører.
Anbefalede favoritter til første lyt: Fixer/ Again, My Love / Sarah Waiting in the Car / The Way That It Feels
***
EKSTRANUMMERET
I denne kategori, som i øvrigt har skiftet navn fra ”En særlig sang”, anbefaler jeg en sang og/eller en video, som kan eller må stå alene, enten fordi nummeret er udgivet som single, eller fordi albummet som helhed ikke kvalificerede sig til min top 3, mens netop denne sang eller video gjorde et særligt indtryk.
Bagsiden af succesens medalje
Sang: Dream Come True (fra albummet Honest Woman 28.08.26)
Kunstner: Carly Pearce
Genre: Country
Territorie: USA
Pearse er ret mainstream, men lige akkurat ikke så meget at det gør noget. Der er stadigvæk ret meget akustisk lyd på dette album, fx masser af violin. Hun er en voldsomt effektiv sangskriver, og når man lytter hendes 16 sange lange album igennem, skal man en hel håndfuld sange ned, før man når til en, der ikke lige er et oplagt hit.
Jeg er allergladest for åbningsnummeret, der fortæller historien om bagsiden af succesens medalje, bedste venindens bryllup hun alligevel ikke kunne komme og spille til, de gamle forældre, der nu er for syge til at troppe op til hendes koncerter, og som hun ser for lidt, fordi hun altid er på tur.
***
Ekstra-ekstra
Når hip hop og går ned ad en mere eksperimenterende vej, bliver sjovt.
Sang: GONE FIHING (fra albummet ii 21.08.26)
Kunstner: Denzel Curry, Kenny Beats
Genre: hardcore Hip Hop, experimental Rap
Territorie: USA
Dette side projekt for de to herrer dukkede op i mit loop, fordi en af deres gæster er sangerinden Yebba, som jeg har fulgt nogle år. Jeg blev nysgerrig og lyttede lige med på resten af albummet, som viste sig at være virkelig sprælsk, overraskende og i korte momenter nærmest fussions-jazzet.