Lido Pimienta (Live) - ★★★
Alice Cph 29.10.26
Anmeldt for All That.dk
Foto: privat.
Jeg har haft mange gode oplevelser på Alice, men denne koncert med colombiansk-canadiske Lido Pimienta endte med at være en af de sjældne skuffelser til trods for, at jeg kom, fordi jeg kendte hende på forhånd. Det er især hendes 2020-album Miss Colombia, jeg har lyttet til, og der var også enkelte sange fra det album i sætlisten. Når det album dukkede op på min lystavle omkring 2020, var det sandsynligvis fordi Pimienta var nomineret til en Grammy i kategorien Best Latin Rock, Urban, or Alternative Album. To år før havde hun ydermere modtaget den vel nok "største" canadiske musikpris Polar Music Prize for sit forrige album. Med andre ord var hun pænt hypet de år.
Musikken på både Miss Colombia og hendes seneste album Caribenya vil jeg kalde en ret frisk og innovativ blanding af urban synthpop og typiske afro-colombianske rytmer – både programmerede og håndspillede – oven på en bund af dyb synthbas. Vuggende og ganske smittende langsomme beats. La Belleza fra 2025 falder lidt anderledes ud, fordi den er indspillet med et 60 personer stort klassisk ensemble og kor. Mindre groovy med helt klart ambitiøs musik.
Til koncerten på Alice havde hun en god trommeslager med på scenen og beats og backingtrack på laptop. Da musikken jo ikke i sin kerne er håndspillet, var det også hvad jeg havde forventet. Det var derfor ikke brugen af back track, der skuffede mig men derimod, at hun sang som en brækket arm.
Hun havde tre gear. Det ene; en neutral ret ukarakteristisk lyd, stemte ok. Det andet, et mere skingert fuld-skrue-gear, der lød ret godt og stemte fint. Det tredje var en luftig randfunktion/register, som hun slet ikke kunne styre. Når hun tog den i brug, og det var alt for tit, endte det i lange falske passager, i en grad så jeg tænker alle må have kunnet høre det. Der var også sekvenser, hvor hun loopede sig selv, uden helt at kunne styre pitch og balancere lydniveauet. Det var altså heller ikke så musikalsk udført.
Sidst i koncerten inviterede hun en ung kvinde, hvis navn jeg ikke fangede, op på scenen. Jeg forstod på introduktionen, at hun havde været gæst i support DJ Sound and Furys sæt, som jeg dog ikke nåede. Den unge sanger/rapper gik frygtløst til opgaven, der dog blev noget sværere af, at Lido Pimienta lige dér valgte at synge henover med den luftige stemmekvalitet, hun netop ikke kunne tøjle.
På Alice er publikum ofte en blanding af etniske danskere og herboende folk fra de lande, aftenens kunstnere er fra. I aftes var ingen undtagelse og vi var en god blanding af danskere og colombianere. Lido Pimienta sang på spansk, men talte engelsk i de fleste af sine gavmilde introduktioner, hvor hun var både sød og dejligt snakkesaglig. Man forstod blandt andet, at hun følte, at hun var blevet cancelled på grund af sine feministiske og propalæstinensiske holdninger, som hun ikke lægger skjul på. Det er svært for os at vide, om hun har ret i, at algoritmerne og den vigende generelle hype, handler om netop det.
Jeg bryder mig slet ikke om at skrive dårlige anmeldelser, men sådan må det desværre være en gang imellem. Jeg anbefaler imidlertid gerne at give Pimientas album et lyt. Hun er måske hverken nogen stor sanger eller melodismed, MEN hun er rent faktisk en ret god producer og iscenesætter af sin musik, og så løfter hun sine vokaler bedre på album.