Lyden af Skandinavien
Du kan også læse mit Musiklytteri på All That.dk
Mit månedlige Musiklytteri plejer at indeholde tre albumanbefalinger. Som regel er det svært at begrænse mig til tre, men da jeg kikkede ned over listen over de album, jeg har lyttet på i denne måned, er der reelt ikke tre fulde album, som jeg helhjertet kan anbefale, sådan for alvor. Til gengæld er der masser af enkelt-sange.
Og der viste sig så i denne måned at være en hel håndfuld af mine kvindelige skandinaviske kolleger, der har udgivet underskønne sange i et for mig at høre umiskendeligt skandinavisk tonesprog. Inspireret af den iagttagelse har jeg samlet månedens indspark fra mig omkring netop disse skandinaviske sange.
I næste måned er alt ved det gamle igen, kan I godt regne med.
Som altid husk at dette er ikke en rangordnet liste.
Brimheim favner sine færøske rødder.
Kunstner: Brimheim
Sang: Alt verdður Ljóist (From the motion picture ”No Rest for the Wicked”)
Genre: Skandinavisk samtids-roots
Territorie: Danmark/Færøerne
Umiddelbart tænkte jeg, at det måtte være en folkemelodi, men det viser sig at Brimheim og producer Søren Buhl har skrevet dette smukke nummer sammen. Produktionen lægger måske lidt fersk ud, kun med vokal og super simpelt orgel, men når først orglets forskellige registreringer slår fuldt igennem og Brimheims stemme folder sig ud i al sin skønhed, er det stort og rørende.
Audio:
***
Det er ikke alle forundt, at skrive så smukke sange som Norske ULD gør - igen og igen.
Kunstner: ULD
Sang: ”Håper at du ser meg nå”
Genre: Moderne akandinavisk visetradition
Territorie: Norge
Det er godt nok mærkeligt at skrive, at ULD er på vej med deres debutalbum. De har nemlig allerede spillet på både Tønder og Roskilde Festival. Her i november kommer de til Store Vega, som jeg bestemt vil tro, de kan fylde til bristepunktet, men de har ikke udgivet et fuldt album endnu, overraskende nok. Koncerten i Vega er i øvrigt også en af de koncerter, jeg har valgt at udpege som en af de liveoplevelser, jeg anbefaler at opleve her i efteråret på de københavnske scener.
Flere koncertanbefalinger fra mig: LÆS HER (https://allthat.dk/all-that-anbefaler/)
Uld er en trio bestående af tre unge kvinder på klaver, harmonika og vokal. Une Lorentze Onarheims vokal griber mig om hjertet i al sin enkelhed. Smukt er det, når hun varetager melodiernes tydeligt nordiske forsiringer.
Selv teksten i denne break-up vise, er fin:
”Tenker du på meg? /Når du rusler ned den gata ganske seint / Hvor skal du hen? / Jeg vet ikke lenger hva du kaller hjem / Men hender det jeg streifer deg når du kommer frem”
Audio:
***
Agnes Obels musikalske landskaber bliver mere og mere særegne.
Kunstner: Agnes Obel
Sang: ”Laymelli” fra albummet The Meaning of Flowers (18.09.26)
Genre: kammer- art-pop, eksperimental.
Territorie: Danmark
Nu er kuldslået jo nok for nogen et negativt ord, men ikke desto mindre vil jeg kalde Obels særegne og genkendeligt obelske univers netop dét. Det er så tydeligt ikke musik fra varmere egne. Om man er nede i ishavet, og ikke længere kan mærke kulden men kun se skønheden, eller om man skuer ud over landskabet fra toppen af et isbjerg, ved jeg ikke, men smukt er det.
Hun er ikke en pleaser, der forsøger at skriver pophits, men derimod en ekstremt disciplineret og æstetisk konsistent komponist. Om det er nyt, at hun indimellem pitcher sin vokal ned, ved jeg ikke, men det giver endnu et lag af mystik til hendes udtryk.
Har man hendes sange i en playliste blandt andre kunstnere, virker de som filmiske oaser.
Visualizer:
***
Der mangler kvinder til P3 Guld, mens det heldigvis lader til at der er mange kvinder, der går deres egne veje i undergrunden af den dansk musikbranche.
Kunstner: Agnes Ea
Sang: ”Undskylder ikke” fra albummet Alting Skifter Form (21.08.26)
Genre: Delvist elektronisk Indie-pop-jazz-vise
Territorie: Danmark
Når jeg ser mod undergrunden af den dansk musikbranche, der hvor sangskriverne tør at udfordre formaterne og går deres egne snørklede veje, så er der fuldt af kvinder. Unge, så vel som gamle.
Agnes Fogh Schmidt er en af dem. Hun udgav sit debutalbum sidst i August under navnet Agnes Ea. Det er et album, vi sagtens kunne have anmeldt her på All That. Ikke mindst, fordi der er flere jazz-træk i det samlede udtryk. Dermed ku’ det jo godt vise sig at interessere vores læsere.
Helheden giver et ret komplekst indtryk med den uortodokse tilgang til komposition og form, som ligger lige for, når den elektroniske maskinpark er en del af udtrykket. Jeg har ikke noget pressemateriale for albummet, så jeg famler lidt i blinde her i forhold til hvem og hvad, men jeg kan bare sige, at her er en ung kvinde og et helt hold med hende, der bevidst styrer uden om et mainstream- og hookline-afhængigt poppet udtryk. I stedet giver de ordene og sproget (det danske) tid og plads til at folde sig ud i skiftende, delvist elektroniske omgivelser. Mit førstehåndsindtryk er sådan lidt: ”Det er spændende”, ”hvad sker der her?”. Jeg bliver med andre ord nysgerrig.
Audio:
Kunstner: Faber
Sang: ”Lige nu” fra albummet Et hjerte fra mig (03.09.26)
Genre: intim indie-pop.
Territorie: Danmark
For mig at høre, er der et klart slægtskab mellem Agnes Ea og Viola Faber. Måske er de lyden af den danske undergrund, med deres naturlige og intime vokaler placeret midt i noget mere eller mindre eksperimenterende og afsøgende. Faber er mindre elektronisk end Ea, men produktionen er ligeså medskabende og ret væsentlig for udtrykket som helhed.
Jeg har allerede anmeldt Fabers album for All That, hvor jeg gav det hele 5 stjerner. Her holder jeg mig dog til sangen ”Lige nu”, hvorom jeg i anmeldelsen skrev: Den åbner helt stille og nedtonet med gedulgte keys og nøgen stemme, der næsten hviskesynger sig gennem vers og første omkvæd, som slutter i sætningen ”Du må gerne græde på min skulder”. Idet øjeblik ordet ”skulder” falder, skifter rummet omkring sangen, som om døren bliver slået op til et helt landskab, samtidig med at musikken synes at suges ned i et undersøisk revlehul for så at blive spyttet ud igen, nu klædt i mørke strygere. Det er blot én af albummets mange overraskende lydmæssige panoreringer. ”Lige nu” udvikler sig i øvrigt til en regulær ørehænger, dog sådan en af slagsen, der aldrig malker melodiens hitpotentiale.
LÆS hele anmeldelsen HER
Audio:
***
Smuk stemme og brusende kirkeorgel
Kunstner: Susanne Sundfør, Kit Downes
Sang: ”All Shall Be Well” fra albummet Revelations of Divine Love (rel. 01.10. 2026)
Genre: Skandinavisk hymne
Territorie: Norge
I modsætning til de to unge danskere er Sundfør både veteran og et stort og respekteret navn på sin norske hjemmebane. Hendes første studiealbum udkom i 2006, og når I læser dette, er hendes næste og niende album udkommet. Jeg har lyttet en del til hendes 2023 album blómi, fordi jeg synes, hun har en enormt smuk stemme. Mange af hendes sange havde allerede på det album noget sakralt over sig, og nu lader det til, at hun er går endnu længere ned af den vej i samarbejdet med den britiske jazz organisk og pianist Kit Downes. Han har indspillet flere soloalbum for det hæderkronede pladeselskab ECM og har modtaget BBCs Jazz pris. På de to singler, der er kommet albummet i forkøbet, lader det til at han i denne sammenhæng udelukkende spiller kirkeorgel.
Videoen tager os med til tre fødsler og på den måde understøtter den albummets titel på en meget direkte og ganske rørende måde.
Video: