Koncerter, du kan opleve i de kommende måneder i København.
Der er ikke noget bedre end at være i rummet, mens musikken bliver spillet frem af mennesker af kød og blod. Jeg er en meget flittig koncertgænger, og her er en håndfuld koncerter, jeg glæder mig til her i efteråret.
***
Skandinavisk urkraft
Sara Parkman (Sverige)
Spillested: DR-Koncerthuset
Dato: d. 7. oktober
Genre: Roots / Power Folk
Det er ikke længe siden, jeg var til koncert med den svenske sanger, komponist og violinist i Brorsons Kirke på Nørrebro, og siden da spillede hun sørme også på Roskilde festival. Med sit nye album Aster, Atlas under armen kommer hun nu til DRs koncertsal. Hendes bud på moderne skandinavisk rootsmusik lever i spændingsfeltet mellem det ældgamle og det helt nye. Musikken er dynamisk og fuld af temperament - indimellem voldsom, ind imellem skær. Den løftes smukt af Parkmans fremragende band og af hendes egen vokale urkraft.
LÆS OGSÅ ( min anmeldelse af hendes sidste koncert i KBH
***
Mauritansk dessert blues med rustik kvindevokal
Noura Mint Seymali (Mauritanien)
Spillested: ALICE CPH
Dato: d. 9. oktober
Genre: moderne Mauritansk griot-musik / desert blues
Seymali fusionerer traditionel akustisk mauritansk rootsmusik med elektrisk guitar og andre typiske elementer fra vestafrikansk desert blues. Med albummet Yenbett (2025) landede hun på min musikalske radar, fordi hun lå nr. 1 på World Music Chart Europe. Jeg blev tiltrukket af hendes rustikke stemme, de modale linjer i vokal og elguitar og de akustiske strengeinstrumenter, der ligger oven på hypnotiske grooves. Jeg har før skrevet om vestafrikanske kunstnere her på All That, for nylig fx om maliske Fatoumata Diawara. Seymalis udtryk er mere rustikt og både mindre ”poppet”, mere roots, mere rock og også mere ”arabisk” i sine melodier. Hun er desuden en rigtig voksen dame. I 2025 modtog hun da også en Lifetime Achievement Award ved Womex. Hun er med andre ord en, der står respekt om.
Videoen ser ud til at være live, men det er faktisk albumlyden. Og denne er min yndlingssang fra albummet.”
***
Sofistikeret og helt særlig musik.
Jesca Hoop (UK/USA)
Spillested: RUST
Dato: d. 20. oktober
Genre: indie Folk/ Indie Pop
Hoops seneste album Long Wave Home, som jeg også har anmeldt for All That, er et af mine yndlingsalbum fra dette forår. De første ord, der falder mig ind, når jeg tænker på hendes stil, er ”sofistikeret” og ”elaboreret”. Det er musik, der har sin helt særlige egenart i en sådan grad, at jeg ikke kan komme i tanke om nogen, jeg kan sammenligne hende med. Uden at vide det med sikkerhed forestiller jeg mig, at hun kommer solo, for sådan har jeg hørt hende en gang før i Lille Vega. Hun er en virkelig god og ret speciel guitarist, der sagtens ene kvinde kan løfte en solokoncert med sine finurlige sange.
LÆS OGSÅ (min anmeldelse af hendes seneste album)
***
Spansk sangerinde og trombonist med flere blændende koncerter i Danmark bag sig.
Rita Payés (Spanien)
Spillested: Store Vega
Dato: d.8. november
Genre: diverse Spanske genrer fx bolero fusioneret med moderne jazz.
Nogle af All Thats læsere har måske allerede oplevet den spanske sangerinde, trombonist og komponist Rita Payés. Hun spillede nemlig i Brorsons Kirke under Jazzfestivalen 2025. Hun kom retur til DR Koncertsalen i slutningen af året, hvor jeg gav koncerten 6 stjerner i min anmeldelse for Gaffa. Det var en noget nær perfekt afstemt oplevelse – akustisk, virtuos og intim. Til den koncert havde hun et større band med, mens hun denne gang ser ud til at komme som duo sammen med pianisten og sangeren Lucia Fumero.
Det er da en lidt overraskende booking for Vega, og hvordan det intime udtryk vil opleves som stående publikum i Store Vega, må vi se, men det er i alle fald en kvalitetsbooking.
Det er da en lidt overraskende booking for Vega, og hvordan det intime udtryk vil opleves som stående publikum i Store Vega, må vi se, men det er i alle fald en kvalitetsbooking.
LÆS OGSÅ: min anmeldelse af hendes seneste koncert i KBH
I denne video er vi med duoen til en studiesession, hvor de først synger en uakkompagneret sang sammen, hvorefter de akkompagnerer hinanden.
****
Nyt album har sat mine forventninger i vejret.
Joan as a Police Woman (USA)
Spillested: DR-Koncerthuset
Dato: d.16. november
Genre: Kammer-Pop, Neo-Soul, Jazz-Soul
Joan Wasser, sanger-sangskriver og pianist bag kunstnernavnet Joan As Police Woman, udgav sit debutalbum Real Life for 20 år siden. Her i juni udgav hun så Real Life Evolution, hvor hun har genindspillet alle sangene med den erfaring og tyngde, som et langt musikalsk liv giver sangene. Det er elegant og delikat arrangeret og udført.
Jeg har allerede anbefalet netop dette album i mit månedlige VÆRINGS MUSIKLYTTERI fra 1. juni, hvor jeg skriver lidt mere om albummet. LÆS
Wasser har været i Danmark mange gange. Jeg har ikke set hende siden 2011, hvor jeg selv spillede support for hende. November-koncerten kan let gå hen og blive en af årets bedste. I skrivende stund er der kun få billetter tilbage, så nøl ikke.
Nyd denne skønne livevideo fra serien The Real Life Anniversary Sessions.
***
Skandinavisk vemod, der giver gåsehud
ULD (Norge)
Spillested: Store Vega
Dato: d.17. november
Genre: Norsk folk / vise
Den opmærksomme læser vil vide, at jeg også anbefalede norske ULD i mine anbefalinger til Roskilde Festival. De tre kvinder i ULD skriver ufatteligt smukke melodier, sunget med det perfekte skandinaviske vemod af en stemme, der giver mig gåsehud. Sangene er enkelt og sparsomt orkestreret, ofte blot med harmonika og klaver, som de selv spiller, og nogle gange med lette trommer og bas. At turde lade sangene stå så tilpas nøgne er en musikalsk dyd, som de færreste bands mestrer.
Jeg har set ULD på Tønder Festival, og min datter så dem på Roskilde i år og sagde, at hun græd. Så smukt var det.
Jeg skal finne deg-live fra Oslo Koncerthus.
Jeg har set ULD på Tønder Festival, og min datter så dem på Roskilde i år og sagde, at hun græd. Så smukt var det.
***
En rigtig sangskrivernes sangskriver.
Ben Folds
Spillested: Bremen Teater
Dato: d.3. december
Genre: Singer-songwriter
Min sidste anbefaling går til den amerikanske sangskriver Ben Folds, som optræder en aften i december på Bremen Teater. Det er sådan et venue, man glemmer lidt, fordi der for det meste er stand-up, men fra tid til anden er der også kvalitetsmusik. Mig bekendt har Folds ikke været i Danmark før. Han har lige udgivet et album, hvor han selv spiller klaver sammen med symfoniorkestret fra Kennedy Center (ja, det, Trump ville have opkaldt efter sig), hvor han var kunstnerisk leder. Han har jo nok ikke symfoniorkester med i København, men mindre kan også gøre det. Jeg er glad for flere af hans tekster, særligt denne her.
Publikum på denne liveoptagelse griner, men jeg synes ikke, der er noget at grine af. Jeg hører alvoren.
Så kom vi lidt rundt i verden og i genrerne. Jeg håber I får nogen dejlige oplevelser med den levende musik.