Marina Herlop - Live

Jeg gik fra koncerten fuldstændig opløftet, inspireret og optændt af en indre ild.

Marina Herlop - ★★★★★★
Roskilde Festival, Gaia d.04.07.24  
Anmeldt for GAFFA.dk / Foto: Viktor Willemoes Larsen

Catalanske Marina Herlop gav en fuldstændig forrygende koncert.

Jeg er kun på Roskilde én dag i år, og fordi stort set alle de koncerter, jeg helst ville høre er samlet på netop denne dag. Således har jeg i dag været i kirke hos Staple Singers og til japansk punk med Lovebites inden jeg gik mod den koncert, jeg havde glædet mig allermest til at høre, nemlig spansk catalanske Marina Herlop. Jeg have glædet mig, fordi jeg har nydt hendes seneste (hendes fjerde) pænt imponerende album Nekkuja. Med det forventningsniveau kan man jo blive skuffet, men Herlop skuffede ikke, som i overhovedet ikke. Jeg gik fra koncerten fuldstændig opløftet, inspireret og optændt af en indre ild med vidtløftige ideer om, hvad mit eget næste projekt skal være, og så kan man virkelig ikke ønske sig mere.

Herlop arbejder med komplekse, tætte og gerne dissonerende flerstemmige vokalflader. Indimellem hører man inspiration fra bulgarsk sang eller de gregorianske munke. Hun bruger kanon og ofte har hendes vokalarrangementer et decideret perkussivt element. Vokalerne er omgivet af en blanding af live percussion og percussion samples. Dertil klavermotiver (hun er klassisk uddannet pianist), der lander et eller andet sted mellem newyorker-minimalisterne og impressionisterne, hvor salig Federic Mompou kommer mig i hu (måske fordi han også var catalaner). Elektronisk bearbejdede vokaler og reallyde er også en vigtig del af hendes komplekse kompositioner ligesom sporadiske bas elementer så dybe, at man kan mærke dem i underlivet, kommer og går.

Ikke bare velspillet men decideret ekvilibristisk

Herlob gik på scenen med to sangerinder og en percussionist, der alternerede mellem almindeligt trommesæt of en elektronisk percussionstation med samples, som han ”spillede” med køller og stikker. Selv stod hun i midten med sin egen samplestation, som hun også ”spillede” med køller.
Det var et virkelig godt valg, det at ”spille” sine samples, frem for bare at tænde for dem på en knap. At ”slå” dem frem giver musikken et helt andet organisk og dynamisk udtryk, end et backtrack gør. At at medbringe 2 sangere, så vokalarrangementerne blev sunget live, var var måske det vigtigste gode valg i forhold til at realisere et album - hvor hun sandsynligvis har sunget alle vokalerne selv - i en livesituation. På denne måde fremstod musikken på trods af alt det elektroniske grej både levende, livespillet og ikke bare velspillet men decideret ekvilibristisk. 

Sprudlende og medrivende

Jeg ville ikke kalde det popmusik, da Herlops kompositioner ikke er bygget op omkring poppens almindelige strukturer, som for eksempel omkvæd, men derimod et hav af sprudlende og medrivende ideer, der vælter rund mellem hinanden i komplekse musikalske kollager. Det ville ikke være forkert, at kaldet det eksperimenterende musik eller ligefrem lydkunst. Det lyder tørt, men det er det slet ikke. Det er sprudlende og underholdningsniveauet helt i top.

Som en anden next level Pipi 

At Herlop storsmillede hele koncerten igennem og jævnt hen gestaltede de lyde/samples, som hun spillede ved fx at pruste kinderne op, når hun med en kølle fremdrog en dyb bastone fra samplesbanken, var alt sammen med til at gøre koncerten til en fantastisk oplevelse.

Med sine next level Pipi Langstrømpe fletninger, bikinitop, skørt og lange sorte støvler, så hun desuden fantastisk ud, som ja Pipi meets japansk manga. Jeg, min datter, hendes veninde og venindens mor var alle totalt begejstrede.

Skal jeg fremhæve en komposition, så var det ”Al Hambra”, der i flere omgange fremkaldte gåsehud. Den kan I jo så starte med, hvis I kaster jer over Herlops album.

Leave a comment