Bonny Light Horseman - Album

Noget så sjældent som et dobbeltalbum, der kan tåle at være det. 

Keep Me on Your Mind/See You Free  - ★★★★★
Jagjaguwar  07.06.24
Anmeldt for GAFFA.dk 

Bonny Light Horsemans tredje album Keep Me on Your Mind/See You Free bliver bare ved at give. Det er simpelthen spækket med gode sange, håndspillet dynamisk musik og fede vokalharmonier. “Gavmildt” er det ord, der falder mig først ind.

Bonny Light Horseman er flere steder blevet kaldt en folk-super-gruppe og deres første og decideret fremragende selvbetitlede album fra 2020 fik da også to Grammy nomineringer; Best Folk Album og Best American Roots Performance.

På papiret er gruppen en trio, Anaïs Mitchell, Eric D. Johnson og Josh Kaufman. Så vidt jeg forstår skriver de musikken sammen og spiller alle et hav af instrumenter, ligesom der bliver sunget fra alle pladser. Når de indspiller, indforskriver de så deres faste bassist og trommeslager, så det er reelt mere bandlyd end lyden af folktrio, der karakteriserer udtrykket.

Folk-super-sværvægter

Mitchell vil mange kende som fremragende soloartist-singer-songwriter og/eller som ophavskvinde til musicalen Hadestown, der i 2018 efter en lang rejse endte på Broadway og udløste både Grammy og Tony Awards til Mitchell og forestillingen. 

Mitchell var i øvrigt på Times Magazine’s listen over de 100 mest indflydelsesrige personer i 2020, så hun er absolut selv en folk-super-sværvægter.

Kaufman er ud over at være en fremragende musiker også ditto producer. Jeg er bl.a. stødt på ham i forbindelse med Taylor Swift, Josh Ritter og This is the Kit.

Johnson derimod kendte jeg ikke, men jeg kan læse mig til at Fruits Bats og the Shins er passende at referere til.

Trioen fandt sammen på Justin Vernons (Bon Iver) Eaux Claire festival tilbage i 2018, hvor de var ”artist in residence”. Jeg kender til flere virkelig frugtbare samarbejder, der er kommet til verden efter, folk har mødt hinanden på den festival, der excellerer i at sætte folk til at arbejde sammen hen over genrer- og bandgrænser. Et andet virkelig godt album, der er kommet ud af det, er The Way Is Read, der er et samarbejde mellem det klassiske New York kammerensemble yMusic og de engelske søstre i The Staves. 

Det første Bonny Light Horseman album er fra 2020 og bestod bl.a. af en række meget elegante arrangementer af gamle, primært europæiske folkesange inklusiv den gamle engelske sang, der har givet navn til gruppen. På trioens andet album Rolling Golden Holly fra 2022 var originalmaterialet i fokus. Det album var jeg ikke helt så begejstret for, bl.a. fordi det, for mig at høre, led af det, som mange grupper med flere sangere lider under, nemlig at man som lytter ofte har en favoritsanger og derfor har svært ved at appreciere de sange, som ikke leades af ens favorit.

De skiftes til at synge vers og mødes så i flotte flerstemmige omkvæd.

På en eller anden måde er det problem helt væk på det ny album. Hvor jeg før bare skippede de sange, som Michell ikke leadede, har jeg nu helt overgivet mig til Eric D. Johnson og hans ret specielle og nasale stemme. Hør bare hvordan han følger op på Mitchells første vers på “When I Was Younger”. Det fungerer helt optimalt. I det hele taget lader strategien denne gang netop til at være, at de oftest synger sangene sammen. Typisk skiftes de til at synge vers og mødes så i flotte flerstemmige omkvæd.

Instrumentationen er som på de tidligere album langt hen ad vejen akustisk, men der er også elguitar her og der og generelt beskriver sangene flotte dynamisk varierede kurver. 

Den fortættede stemning på den lille pub kan man mærke i musikken.

På bandets hjemmeside fortæller de, at alle sangene er skrevet og indspillet over 5 måneder, begyndende med tre dages samling på den irske pub Levis Corner House i Ballydehob i Cork. Her tryllede de den første håndfuld sange frem og indspillede bl.a. før nævnte “When I Was Younger” foran publikum af lokale. Den fortættede stemning på den lille pub, synes jeg, man kan mærke i musikken.

I øvrigt er det sjovt nok det andet album, jeg har hørt om i den seneste tid, som er indspillet på en pub i Irland. Det samme greb brugte australske The Paper Kites på deres seneste album.

Griber én om hjertet

Bonny Light Horseman skriver selv om Keep Me on Your Mind/See you Free, at det er en ”ode til det velsignede rod som udgør menneskeheden” og et album, ”der giver plads til alle følelser og udstiller alle vores fejl”. 

Der er da også store eksistentielle spørgsmål på højkant, men de bliver fremsat i et let og ligefremt sprog, der både griber én om hjertet og rusker lidt i en. 

“When I was younger, I told you I love you 
When I was younger, I said things like that
Said I would hold you and love you forever
Love you forever and never look back”

Til alle der elsker Fleetwood Macs første par album

Det siger måske ikke så meget, og så alligevel, siger den jo også alt det, man kan læse mellem linjerne. 
Der er skam også healende, spirituelle momenter fulde af mildhed og varme. Flere af sangene fremstår som smukke dragende hymner mellem trioens dejlige blanding af udadvendte folk-rockere og moderne intime folk-ballader.

De nævner det ikke selv, men jeg vil vove at påstå, at alle elskere af Fleetwood Macs, første par album, også vil elske dette album.

Ingen lavpunkter.

Afslutningsvis vil jeg gentage, at jeg ellers ikke er fan af lange album. 10 numre er normalt alt rigeligt, men det er ikke et problem her, for der er ingen lavpunkter. Derfor er det faktisk også svært at fremhæve på nogen sange frem for andre. Skal jeg forsøge, bliver det: Start med førnævnte ”When I Was Younger”, og gå videre til den smukke nøgne hymne ”Keep Me on Your Mind”.

Bonny Light Horseman spiller i Lille Vega 14 nov. Der er udsolgt nu, men mon ikke koncerten flyttes til Store Vega, så flere kan få den 100% sikkert dejlige oplevelse med.

2 comments