August Høyen -Live

August Høyen skriver fine, inderlige og herligt melodiske sange med sans for både fest of følelse.

Dave Matthews Band  - ★★★★
Vega, København d.11.02.24  
Anmeldt for GAFFA.dk / Foto: Viktor Willemoes Larsen

Vi slap for: ”Er I der ude Vega” og fik i stedet: ”Jeg har tvivlet på mig selv hele livet, tak fordi jeg endelig må gøre noget, jeg er godt Bl” En anderledes fin og personlig måde, at takke sit publikum på.

Jeg ved skam godt ved, at jeg nok ikke er August Høyens primære målgruppen. Det handler både om min alder og min sjældent decideret lounge poppede musiksmag.
Når jeg så alligevel er faldet for Høyens sange, var det jo sangen ”Min Mor”, jeg først faldt for. Selvfølgelig, vil nogen nok sige! ”Du er det smukkeste jeg ved / og den stærkeste jeg kender / bliver smukkere med Hd’ / i takt med vores minder”.

Jeg var solgt Hl stanglakrids, som vi gamlinge siger. Man sku’ da også være lavet af bornholmsk granit, hvis man, som mor Hl en søn på alder med August Høyen, ikke skulle lade sig charmere her. Jeg har i øvrigt heller ikke undladt at spille selv samme sang for selv samme søn, der også syntes den var ”rigHg fin”. Dog må jeg sige, at jeg ikke ved, om han talte mig eJer munden eller reelt mente det. Han er nemlig lige så sød som August Høyen, og SÅ sød, at han helst vil give mig ret, når jeg sådan fremturer.

Inderlige og herligt melodiske sange

Og fine, inderlige og herligt melodiske sange, det er August Høyen virkelig leverings dygHg i. Hans bagkatalog består af 14 sange, fordelt på en EP og en håndfuld singler udgivet mellem 21 og 23. At han ikke har udgivet et fuldt album endnu, har dog ikke aSoldt ham fra at spille både Roskilde og Smukfest.
Det er imidlerHd ikke store armbevægelser, der kendetegner Høyen. Han vil øjensynligt gerne være, the boy next door. Han kom fx sådan venligt sjoskende ind på scenen, og sagde bare ”hej med jer”. Ikke noget med ”Er I der Vega”? (men det var vi jo naturligvis) ”det har taget mig 27 år at nå herHl. Jeg er både rystet og rørt” (og det troede vi på, for han virkede oprigHg glad for at se os)

Ud over bagkatalogets 14 sange bød på sætlisten på flere sange fra det album, Høyen og bandet er ved at indspille. Heraf lovede især ”Drømme” og ”SHlle” godt.

Ellers kunne man konstatere, at alle de sange publikum havde en chance for at kende, kendte de så godt, at de sang med. Ikke så højt, at der gik fodboldstadion i den, men på en varm og gavmild måde, der bare gav god stemning.

August Høyens sange falder i to grupper. Den ene er drevet af ret basal akusHsk guitar. De sange forekommer enkle og ærlige og leveres med nøgen og renfærdig vokal.
Til den håndfuld hører fx førnævnte ”Min mor” og ”Tak for det”. Mange af ”guitarsangene” blev i øvrigt spillet samlet midt i sæ_et, hvor bandet samledes foran på scenen med akusHske guitarer, kontrabas og opretstående klaver. DerHl kom gæstende violist og cellist på scenen, og var med Hl at give en lille håndfuld sange lidt ekstra kærlighed.

Lidt corny, lidt sødt og ret skønt

Den anden håndfuld sange, er i udgangspunktet båret af den karakterisHske lyd af Fender Rhodes. For de ”uindviede” er det et el-klaver, der var meget populært i 70ernes, både i fusions jazz, (udødeliggjort bl.a. af Chick Corea på Light as a Feather) og i soul og pop (hvor fx Richard Tee på Rhodes giver en særlig lyd Hl giver Paul Simons S-ll Crazy og One Trick Pony album) Disse sange er mere groovy og Høyen synger dem med små soulsvirp. En typisk sang fra den håndfuld er ”Vennerne skinner”.

Også melodisk er der noget charmerende old school over Høyens sangskrivning. Jeg tænker, Stevie Wonder meets MarHn Brygmann (og håber den reference giver mening for andre end mig selv :-) Hlsat et minimalt gram elektronisk jazz fra 70erne. Altså lidt corny, lidt sødt og ret skønt.

Teksterne handler om kærlighed, om at være ung og være i tvivl. De er virkelig gode, ærlige og indimellem finurlige. Jeg tror, mange unge kan se sig selv i dem, mens vi andre får også et fint indblik i, hvordan det er - og sådan set alHd har været - at være ung og stå lidt famlende foran alle de nye følelser, og ikke helt vide om man er elskværdig.

En af de allerfineste sange/tekster er seneste single ”Alt Hng går itu” fra nov. 23. En sang om det punkt, hvor tvivlen sniger sig ind på den kærlighed, der hidHl har føltes helt rigHg.

Alligevel sad jeg og savnede en skovlfuld jazzmusikere

På trods af alt det gode, der er at sige om August Høyens sange, så var det i mine øren ikke en helt igennem vellykket koncert. Det er fx den eneste popkoncert, jeg har været Hl, hvor jeg har siddet og savnet en skovlfuld jazzmusikere.
Jeg fantaserede om at have sange ville have levet bedre i jazzmusikernes hænder. De ville have råswinget mere og kunne være kommet mere op og ringe mellem alt det inHme. Det ville have klædt sangene, at der indimellem var blevet spillet mere ud, måske lige frem spillet en rigHg solo. Det ville sangene kunne tåle, fordi de har harmonistrukturerne Hl at bære det. Bandet på scene spillede fint, men for mig at høre, manglede de et gear mere, for at musikken kunne løJe sig for alvor.

Jeg vil dog godt understrege, at jeg synes både bandet lyder godt på de indspilninger, der foreligger, på grund af det mere stramme regi, et album jo er. Jeg tænker af samme grund også, at det album, de er ved at lave, kommer Hl at fungere godt, bl.a. fordi kapelmester og producer Lauritz Smedegaard Andersen virkelig har sans for få det nærværende frem i sangene og få vokalen helt ud i pappet, imens han også lige Hlføjer lidt glad fest fx med smi_ende beats ind imellem de mere vemodige sange.

Sans for både fest og følelse

Mellem sangene holdt Høyen aJenen igennem fast i den inHme Hltaleform, som han lagde ud med. Han introducerede os både for sin mor og far, fortalte om depressioner og andre emoHonelle lavpunkter, som lader Hl at være motoren i hans sangskrivning. På et Hdspunkt sagde han direkte, at ”jeg er helt enormt følsom og sensiHv”. Dér må jeg erkende, at kæden sprang af for mig. Jeg synes, ikke det er god sHl selv at fortælle, hvordan man vil opleves. For det første er alle mennesker jo i udgangspunktet følsomme, nogen skjuler det bare ”bedre” end andre, kunne man sige. DerHl synes jeg, at det gælder med stage-personaer som med filmmanuskripter, at ”show don’t tell” er idealet. Altså du må, som kunstner, stole på dine sange som formidlere af dine finere karaktertræk. Spil dem for os, og så må vi, publikum, drage vores egene konklusioner om, hvad vi synes, det siger om dig. Og jeg tror skam, vi ville være nået Hl den samme konklusion helt på eget hånd, uden at være blevet stopfodret med netop den præmis for koncerten. For mig ramte Høyen lige dér og måske et par gange mere, det punkt, hvor jeg tænkte, nu malker du den August.

Nu skal det ikke ende på en nederen måde, for det var jo en god aJen, så lad mig understrege, at jeg glæder mig Hl det album, de er ved at indspille, hvor jeg har Hllid Hl at August Høyens fine sans for både fest og følelse kommer Hl at folde sig ud.

1.Fint nok
2. Blomster visnet.
3. Bliv hos mig
4. Jeg regner med
5. Forsvinder
6. Drømme
7. SBlle
8. NaRelys
9. IngenBng
10. Hvad med mig ny?
11. Tak for det
12. Min mor
13. Fare Thee Well cover af Marcus Mumford 14. Sommerregn
15. Ærlig.
16. For stor Bl én m. gæst :Karl William 17. Tjek min puls
18. AlBng går itu.
19. Det hele handler om dig
20. Falder igen
21. Vennerne skinner

Leave a comment