Efterklang - Live & Film

En dejlig aften med Efterklang og deres makedonske musikalske venner.

Efterklang (film& Live)  - ★★★★
DR Koncerthuset, Studie 2, d.24.03.24  
Anmeldt for GAFFA.dk / Foto: Kasoer Pasinski

Spændende at følge Efterklangs makedonske eventyr både på film og scene

For snart 10 år siden så jeg Efterklang-filmen The Ghost of Piramida, der er optaget på i en forladt russisk mineby nord for polarcirklen. Et sted med markant arkitektur, klima og landskab, der fungerede som afsæt for musikken på det album, der netop kom til at hedde Piramida.

Nu har trioen været på endnu en rejse, der ligesom Piramida udspringer af et sted og et stykke markant arkitektur. I et ønske om at spille en koncert med det makedonske monument Makedonium som bagtæppe, er rejsen denne gang gået til Nordmakedonien. Selve Makedonium er en meget skulpturel bygning, der ligner en blanding af et rumskib og de mest organiske bygninger fra Bauhaus’ gruppens funktionalistisk arkitektur.
Jeg finder det interessant, at de fysiske rammer lader til at være så vigtig en inspiration for Efterklang. Med en engelsk term fra kunstbranchen, kunne man således kalde musikken ”site specific".

Filmpremiere

Denne aften i studie 2 var vi ikke bare inviteret til koncert, men også - som del af CPH:DOX - til premiere på Andreas Johnsons fine film ”EFTERKLANG -The makedonium band”. Johnson følger Efterklang på deres rejse til Makedonien, hvor de i samarbejde med en energisk makedonsk producent, skal finde at band af lokale musikere, som de så vil indstudere de 8 medbragte sange med, for som afslutning at uropføre sangene ved en koncert for foden af Makedonium monumentet. 

I den 80minutter lange dokumentar følger man dem sætte løbesedler op på gader og stræder med en opfordring til lokale musikere om at komme og være med på projektet. Man kikker indenfor til prøverne, er med på besøg hos den makedonske præsident, og til sidst er vi med til det meste af den afsluttende koncert.
Filmen veksler ubesværet mellem farver og sort-hvid, og er i det hele taget en rigtig god oplevelse. 

Når processen fornemmeste vis, viser sig at være et mål i sig selv

Undervejs fornemmer man, at Efterklang er gode til at samarbejde og til at give plads til både unge og gamle gæstemusikere, hvor af det er min klare oplevelse, at mange er meget urutinerede og/eller på udebane. Man mærker, at den gode proces er et mål i sig selv, og at Mads Brauer, Casper Clausen og Rasmus Stoltenberg aktivt forsøger at skabe plads i musikken til det, den enkelte musiker kan bidrage med. Havde Efterklang været mere resultatorienterede, kunne de jo have lavet aftaler med specifikke musikere, før de tog hjemmefra og ikke bare gået med dem der lige mødte op. Det var inspirerende at se dem komme med den åbne tilgang.  

Jeg vil godt uddele en særlig rose til lydsiden, som er meget vellykket. Hvad enten vi er med i øvelokalet eller til udendørskoncert, er det lykkedes enten at mixe sig ud af alle problemer eller bruge rigtig studielyd så smidigt, at man ikke opdager det. Og alt andet lige er det jo dejligt, at lyden på en musikfilm er god, også selv om det handler om musik i proces.

Efter filmvisning var der så koncert. Efterklang havde inviteret hele det Makedonske hold til Danmark inkl. det 16-kvindestore ungdomskor. De viste sig at være lidt af et scoop, at vi havde set filmen først, for nu syntes vi jo, at vi kendte dem alle sammen. Så da den hjertelige makedonske producent, hvis navn jeg jo burde have kunnet huske, fordi han næste var filmens hovedperson, gik på scenen for at sætte strøm til keyboardet, klappede publikum begejstret. 

Rørende og ind imellem decideret medrivende uden dog at blive et decideret musikalsk sejrsridt

Koncerten var både rørende og ind imellem decideret medrivende, dog uden at helheden som sådan blev et musikalsk sejrsridt. Rørende igen fordi Efterklang forstod give plads til de musikalske gæster, de havde inviteret, og i øvrigt var synligt glade for at kunne vise makedonierne samme gæstfrihed, som de havde vist Efterklang.
Når jeg siger, at det ikke decideret var et musikalsk sejrsridt, handler det for mig om, at Efterklangs egne sange ikke egentlig havde taget farve af det musikalske landskab, de var rejst ned til. Det var ikke noget galt med sangene, men reelt var det typiske indie rock ballader, der kunne have været sat i spil, hvor som helst. I det indie-landskab, var især de to unger sangerinder og den fremragende kvindelige trommeslager mest på hjemmebane. De to ældre folkemusikere primært på kaval (skøn støvet balkan fløjte, der i øvrigt skulle være meget svær at spille på) Tambura og Oud (begge strenge instrumenter i familie med lutten) var mere på ude bane og kom først for alvor til deres ret, når de i et par indslag fik lov at spille i deres egene Makedonske numre, som Efterklang så spillede med på. Dér kom nye sprudlende farver paletten, nogen mere fremadstræbende typiske balkan-beats og melodiske forsiringer, der net lå i deres traditionelle balkaninstrumenter. Flot og medrivende var det, og dejligt at vi også fik lov at få lidt af den lyd med.

Det samme gjaldt koret, der lød fint men også ret almindeligt, på Efterklangs banehalvdel, mens de i et separat korstykke og siden på en af de makedonske sange trådte mere i karakter med en ensembleklang i stil med de bulgarske kor, vi kender fra andre balkankor, der i tidens løb har besøgt Danmark. 
Den klang kunne jeg også sagtens have hørt i Efterklangs musik, hvis det ligesom havde været tænkt ind i musikken. Jeg vil dog også gerne sige, at det var meget rørende i et sidste nummer netop at høre koret svare Casper Clausens og hans sikre og smukke falset med korsvar på dansk. 

Jeg tror, at det jeg efterspørger, handler om, at man ikke så meget havde behøvet at rejse over på hinandens banehalvdele, men havde lykkedes med at skabe et nyt fælles tredje. Men så igen, hvad kan man også forlange at nå på en uges musikalsk ekskursion.

Efterklang er virkelig stærke, når det handler om at have en vision og få den ført ud i livet. Dette projekt handlede mere end noget andet om mellemfolkelig musikalsk samvirke, og som helhed var det en virkelig flot aften, hvor den gode stemning strømmede os i møde fra scenen. Det makedonske ekstranummer fik i øvrigt makedonierne i publikum til at danse kædedans foran scenen. En festlig og medrivende slutning på en god aften.


 

Leave a comment