This track is in Danish, there for this post will continue in Danish:
”HUNSTODDER” - Trinelise Væring - Ude 20. juni 2025
Med teksten til HUNSTODDER lægger jeg mig ud med alt og alle. De intellektuelle, folk der bor i provinsen, alfahanner og forfængelige hunner, dem der har set lyset, dem der ikke har, unge, gamle, introverte, ekstroverte, curling-forældre, skrankepaver og mænd der går i sandaler. Ingen går fri.
Og er det ucharmerende? Ja for pokker. Jeg er en mavesur HUNSTODDER, det er tydeligt, men jeg kan sagtens høre det selv. Jeg mener hvert et ord, men jeg håber også, at I kan få øje på humoren, for der er trods alt en formildende omstændighed.
HUNSTODDER er direkte inspireret af de unge rappere i (anti)punkduoen Fabräk og helt specifikt deres track DAARLIGT, der indeholder en skøn liste over alt, hvad disse to unge mænd synes er nederen, hvilket typisk er alt det, deres kærester godt kan lide i stil med franske film og naturvin. Mit track er en vranten gammel HUNSTODDERs bud på samme liste.
HUNSTODDER er en slags protest sang, en kommentar til nogen af det moderne livs mange absurditeter, og til de mennesker, vi selv er gået hen og blevet og til de andre, som vi selvfede hellere end gerne undgår at omgås med.
Skal hun nu være rapper?
Nej det skal jeg nok ikke, men jeg har jo meget på hjerte, og rappere kan jo nå at sige rigtig meget på kort tid, så det skal vel prøves.
Musikalsk set, har jeg altid ivrigt malet uden for stregerne og “genre” er jo aldrig noget, jeg har rettet ind efter. Men skal jeg give det et skud, ville jeg kalde det post punk-ish rap, med et nik til Beastie Boys og Brass Against, de sidste med deres brass band/rap udgaver af “Rage against the Machine” numre. I ved sikkert bedre og kan jo kalde det, lige hvad der passer jer.
Hvorfor skal det nu støje så meget?
Når man helt uforskyldt ;-) er gået hen og blevet så gammel, som jeg er, mærker man tydeligt, at man per definition i rigtig mange sammenhænge takseres som ikke relevant, en NPC (non-playable character) der ikke rigtig har nogen indflydelse på spillets gang. Det går op for en, at det forventes, at man selv indser, at tiden er kommet til at krybe lidt langs væggene for siden at takke af i god ro og orden.
Intet kunne ligge mig fjernere. Jeg går ik’ i et med tapetet / selv om jeg gerne vil / jeg har ikke evnerne / ikke det, der skal til. (citat fra sangen I et med tapetet fra albummet “Umanerlig”, 2011) Så det kommer ikke til at ske - i alle fald ikke lige foreløbig og nok ikke i god ro og orden.
Min appetit på nye udfordringer er notorisk og usvækket, så det er stiv pik, høj cigarføring og håret tilbage her fra og til den bitre ende.
Nye udgivelser på vej.
Nu blev det så mit engelsksprogede countryalbum A Songwriter’s Odyssey, som jeg valgte at sende ud først og for at give det plads og tid til at virke i verden. Det har da også høstet både meget begejstrede anmeldelser både fra danske, svenske, Engelske, Canadiske og Amerikanske medier. Dertil airplay fra samme territorier og mange flere.
Ikke desto mindre kan I også forvente et dansk sproget mix tape album senere i 2025 eller start 26. Dertil kommer et nyt vildtvoksende Tone of Voice Orchestra album.
Således letter jeg ikke foden på speederen, heller ikke i indledning af min 60-års fødselsdag den 2. juli.