VÆRINGS MUSIKLYTTERI - Det månedlige kaninhul.
Så er det juni ved at gå på held, og dermed er det tid til mit månedlige Lytteri, som jeg leverer til website/magasin All That … Her peger jer i retning af nogle af de bedste album, der er udkommet i den forløbne måned.Med forbehold dog for, at vi alle ved der udkommer meget dejlig dansk musik hver måned, mens jeg sjældent kommer til at skrive om mine danske kolleger. Tanken om at fremhæve nogen kolleger frem for andre er mig inderlig imod. Der kan blive nogen enkelte undtagelser, men eller stoler jeg på at andre medier løfter den vigtige opgave.
Mine tre favoritalbum fra Juni 2026
Joan a Police Woman genbesøger sit 20 år gamle debutalbum og minder os om, at musik med substans, kan tåle den årenes marinering.
Kunstner: Joan As Police Woman
Album: Real Life Evolution (12.06.26)
Genre: Kammer-Pop, Neo-Soul, Jazz-Soul,
Territorie: USA
Det er 20 år siden Joan Wasser, der optræder under kunstnernavnet Joan As Police Woman, udgav sit debutalbum Real Life. Klaver drevet kammer/alt-pop med stærke noter af jazz, der blandt andet kom af intrikate blæser arrangementer.
På Real Life Evolution har hun genbesøgt sangene, og det er de sandelig ikke blevet dårligere af. Det er nok ligesom simre mad, der ofte smager bedre dagen efter, fordi smagsstofferne har fået lov til at smelte sammen og modne. Væk er blæserne, og selv om jeg godt kan høre, der er klaver, så giver de nye fortolkninger mere indtryk af strenge og træ, flere bløde Fender Rhodes og Würlitzer, ligesom Wassers stemme også er en kende blødere. Ord som intrikat, elegant, nuancerigt og lidt mere soul-farvet, gør dette album til et af mine absolut favoritter fra den forgangne måned.
En helt igennem skøn gæsteoptræden fra Iggi Pop får man også.
Jeg har ikke set Joan As Police Woman live siden 2011, hvor jeg selv spillede support for hende i Amager Bio. Nu vil jeg til gengæld skynde mig at få billet til hendes koncert 26. november i DR-Koncerthuset.
Nyd lige denne skønne live video fra serien (The Real Life Anniversary Sessions)
***
Afrikansk vellyd og topproduktion gør dette album til det perfekte lydspor til en varm sommer.
Kunstner: Fatoumata Diawara
Album: Massa (05.06.26)
Genre: Afro-pop/Roots
Territorie: Mali
Fatoumata Diawara er fra Mali. Mali har en rig musiktradition, der har vist sig at have international gennemslagskraft bl.a. via Tuaregernes såkaldte dessert blues. Min anmelderkollega Mette Breckling har fx her i maj anmeldt Tinariwens koncert i DR-Koncertsalen her på siden.
Diawara kommer ud af en anden Vestafrikansk musiktradition nemlig ”Wassoulou”, hvis måske kendeste repræsentant er Oumou Sangaré, som i øvrigt også har været i Danmark flere gange.
Diawara fusionere det med (Afro)pop, Vestlig pop og og Jazz influenser. Det er en enorm appetitlig blanding, der gør det nemt at elske også for musikører kalibreret mod vestlig musik. Produktionen smager af pop og vellyd, vokalen er fyldig og fløjlsblød, desuden swinger hun og bandet som død og helvede på den der tilbagelænede afrikanske måde. Det er et album der bare lyder lidt lærere end de fleste roots album, lidt mere pop-vellyd. Det perfekte lydspor til en varm sommer, ville jeg mene.
Med denne omtale følger også muligheden for at opleve hende i DR-Koncertsalen 10. juli altså unde Copenhagen Jazz Festival.
***
Stemningsmættet alternativ pop med delikate strejf af landskabelig jazz.
Kunstner: Beth Orton
Album: The Ground Above (26.06.26)
Genre: Trip-hop/art-pop
Territorie: UK
I sidste måneds Lytteri udpegede jeg Ortons album, som noget at frem til. Det, kan jeg nu konstatere, var en den rigtige profeti. Med 9 album udgivet over mere end 30 år, kan man jo sige hun forstår at tage sig god tid.
Det første nummer varer da også otte et halvt minut, ”men” sætter en virkelig flot ramme for dette ambiente og særligt stemningsmættede album. Det åbner med klaver og guitarer m.m, der afspilles baglæns. På denne flade af sitrende lyd lander Ortons ret mærkværdige stemme med udsagnet “I’m invincible to grief”. Herfra lægges der lag på lag igennem hele tracket, der svulmer op til et større og nær kaotisk lydbillede for så at klinge ud i samme let syrede undervandslandskab, som det startede. Når det slutter har man været på en rejse, og er klar til at lytte til resten af dette dejlige album. Det er et album, der både fungere som noget, man aktivt kan lytte til og som en stemning i rummet, man ikke behøver at rette sin opmærksomhed mod, men sagtens kan nyde i periferien af ens hørefelt. Jeg hører, der er masser af jazz i bægret blandt andet fra de fine sfæriske blæserarrangementer. Jeg vil således tro, at All Thats mere jazz-glade læsere også vil forstå at værdsætte denne særlige, triphoppede art pop hybrid. Som jeg også skrev sidst, ja, Ortons stemme er speciel. Den flyder ikke modtandsfrit fra stemmebåndene, men kæmper med at bryde ud. Det finder jeg ret rørende.
***
EKSTRANUMMERET
I denne kategori, som i øvrigt har skiftet navn fra ”En særlig sang” anbefaler jeg en sang og/eller video, som kan eller må stå selv, enten fordi det var en single, eller fordi det fulde album ikke som helhed kvalificerede sig til min top 3, mens sang eller video begejstrede mig særligt.
Nirvana meets Americana meets Spoken Words
Sang: Masks Off, fra album af samme navn (12.06.26)
Kunstner: Jesse Welles
Genre: Americana/Roots
Territorie: USA
Welles’ sange er næsten altid drevet af presserende social indignation. Denne er igen undtagelse Normalt synger han mere, men dette track får ekstra kant af den måde han leverer denne ordrige nærmest roots-rap-tirade mod MAGA bevægelsen, incells og finder fortjener en verbal ørefigen.
***
Juli er traditionelt set ikke en måned, hvor det vælter ud med ny album. Derfor falder afsnittet ”I KRYSTAL KUGLEN” ud. Til gengæld får I et ”Ekstranummer” mere:
Mens I nyder KELS retro-americana-soul, så hold øje med alt det, der sker rundt om hende:
Video/Sang: Gone, fra EPen Dirty Blues Princess (12.06.26)
Kunstner: KELS
Genre: Soul/blues/Americana
Territorie: USA
Det er alle sidehistorierne og ,som i sidste måned, humoren og small-town-USA-kulissen, der gør denne video særlig.
Sangen kommer fra Ep af debuterende KELS. Det swinger, det er håndspillet og hun synger for fedt.
Noget at lytte til henover sommeren ?
I kan altid regne med, at det, jeg skriver om her og meget andet i øvrigt, ligger på min åbne Spotify playliste “Trinelise Vaering: What I listen to”. Jeg lægger nye sange op stort set hver uge. Min playliste indeholder til en hver tid minimum 500 sange fra de seneste par år. Den er værd at følge og fungerer perfekt på shuffle til en lang biltur.
Til Playlisten LINK