The last Dinner party - ★★★★
Store Vega 03.03.26
Anmeldt for GAFFA.DK
Foto: Eva Galla
Iscenesættelsen sagde Bizets Carmen til hofbal hos Ludvig XlV.
The Last Dinner Party er på én gang både lidt for meget og virkelig forfriskende.
Jeg er vild med begge The Last Dinner Partys album. At de har en tydelig vision. At de kaster om sig med ideer og tør være både pompøse og excentriske. Dét er simpelthen forfriskende.
I kender selskabslegen "Hvis jeg var...”, hvor man skal svare på et spørgsmål i stil med, ”hvis du var en stol?” TLDP ville være en polstret rokoko stol med broderet sæde og løvefødder. Lige lidt over the top, men også helt særlig.
Scenografien i aften og de fem kvinders styling sagde Bizets Carmen til hofbal hos Ludvig XlV.
Musikalsk henter The Last Dinner Party inspiration i 70er glamrock som Queen, i sen-ABBA og hos Kate Bush. Skal man pege på noget lidt mere moderne, ville Florence + the Machine være en meningsfuld reference.
Det er ikke overraskende for mig, at de fem unge kvinder er britiske. Det ligger i den legende, overdådige ”anything-goes” æstetik, hvor opera-inspireret skønsang glider ned i snerrende natur(lig)stemme (tænk Marina and the Diamonds ”I’m Not a Robot”) og hvor Bryan May-guitarer, store korpassager og omkvæd sørger for at underholdningsniveauet er helt i top.
Under første del af koncerten var jeg helt på. TLDP har rigtig mange flotte numre, og siden Roskilde 2024, hvor jeg reelt ikke syntes, de havde det musikalske håndværk til at løfte deres egne sange live, er de blevet meget bedre. Der var mange fine musikalske momenter, charmerende sceneshow med forskellige formationer og enkel koreografi.
Lead-vokal Abigail Morris var en sødmefyldt værtinde og publikum og jeg lod os gerne charmere af kvinderne og deres trommeslager-sekundant-mand.
Jeg vil gerne fremhæve rytmeguitarist og anden-vokal Lizzie Maynard, både for de par sange hun selv leadede og for de mange parallelstemmer til Morris’ lead-vokal, som var med til at løfte melodierne og gjorde, at vi fik nogen af de fine korarrangementer fra albummet med.
Koncerten tabte lidt momentum mod slutningen. Morris havde nok talt sig lidt for varm. Desuden skulle der trækkes lod om præmier, publikum skulle instrueres i dansetrin og til sidst skulle ALLE i turbussen præsenteres ved navn.
Når det er sagt, nød jeg og et propfyldt store Vega at opleve The Last Dinner Party spille og synge deres velfungerende live-versioner af store sange som ”Agnus Dei”, ”Woman in a Tree” og ”Nothing Matters” fra bandets to eventyrlystne album.
En dejlig medrivende aften.
Sætliste
Agnus Dei
Count the Ways
The Feminine Urge
Caesar on a TV Screen
On Your Side
Second Best
I Hold Your Anger
Woman Is a Tree
Gjuha
Rifle
Mirror
The Scythe
Sail Away
Sinner
My Lady of Mercy
Inferno
Nothing Matters
Encore:
This Is the Killer Speaking