Madison Cunningham - Album

Et flot og raffineret album fra først til sidst.

Madison Cunningham  - ★★★★★
Album: ACE / rel. 10 Okt.
Anmeldt for GAFFA.DK 

Madison Cunningham plukker ikke de mest lavthængende melodiske frugter, men byder på virkelig sofistikeret sangskrivning.

Jeg anmeldte en Cunningham i Ideal bar i december 22.  Hun kom med to Grammy nomineringer i ryggen, og leverede med sit band en forrygende koncert for os, der havde været heldige at få billetter. Siden vandt hun så ”Best Folk Album” i 2023. I forhold til ”folk” skal man huske, at amerikanerne har et meget bredere og inkluderende ”folk” begreb end det, der generelt køres med på disse breddegrader. 
For Cunninhams har det altid handlet om virkelig sofistikeret sangskrivning med masser af harmonier og varieret instrumentering. Nogen ville sikkert, på grund af kompleksiteten og fraværet af egentlige hooklines, kalde det jazz.

Cunningham er en mere end normalt fremragende guitarist, og mens hendes guitar også på dette album har en prominent plads, er der nu også klaver-drevne sange, som tilføjer nye farver. Sange som ”Shore”, ”Full Name” - og fra favoritlisten - ”Two of Us” sender min tanker i retning af Carole King og de store klaver-sangskrivere fra 70erne. På andre sange er hun tilbage på guitar, som fx i ”Skeletree”, hvor harmonierne hopper fra sten til sten, som vi kender det fra Joni Mitchell.

Jeg vil også gerne fremhæve den generøse orkestrering - både strygere og blæsere - her iblandt masser af herlig basklarinet. De fint afstemte arrangementer giver sangene luft under vingerne uden at være unødigt sentimentale.

ACE er et break-up album, og selvom det er musikken, der trækker mest opmærksomhed, så er der også rørende tekst-momenter. ”Best of Us” er udsædvanelig (for Cunningham) hudløs, og siger det så smukt: ”The world is open / But not to us / Like a neon sign flickering / So your eyes adjust (..) I'm making speeches / When the drinks are flying / Who gave up first / That depends on who is lying / Maybe the best of us are only / Good at trying

Et helt igennem velskrevet, -sunget og -spillet album. Flot og raffineret fra først til sidst.

Når Cunningham kommer til København her i foråret, er det ikke på Ideal Bars klubscene, vi skal møde hende, men i Store Vega. Det varmer mit eklektiske hjerte, at også musik, der ikke går efter at plukke de mest lavt hængene melodiske frugter, kan få vokseværk. 

Leave a comment