Langsomme stemningsmættede sange til et propfyldt Pumpehus
Gregory Alan Isakov - ★★★★
Pumpehuset d.07.12.23
Anmeldt for GAFFA.dk
Gregory Alan Isakovs seneste album Appaloosa Bones, og er nok det album, jeg har lyttet mest til dette efter år.
Appaloosa Bones er et album, der både tåler at blive nærlyttet og bare at køre i baggrunden.
Det er fuldt af akustiske instrumenter, masser af strenge og lette elegante trommer. Isakov holder sig til de langsomme tempi, og hans mørke afspændte barytonstemme former de stemningsmættede sange. Det lyder simpelthen så rart. Det er ellers ikke, fordi musik behøver lyde “rart”, for at jeg kan lide det, og det er da også bare en af mange kvaliteter ved dette album, der stilistisk placerer sig i amerikansk indie-folk land.
Der var udsolgt i aften i Pumpehuset, og jeg kunne høre på snakken rundt om mig, at flere havde hørt Isakov, da han besøgte DR-koncerthuset, sidste år eller på Tønder Festival i 2019.
Isakov stillede med fuldt hold. Og det var da også et virkelig velspillende band: to multinstrumentalister, der dækkede både keys til diverse strenge instrumenter inklusive banjo og pedal steel, violinist, kontrabassist og trommeslager. Der blev desuden sunget kor fra alle pladser. Isakov selv spillede diverse strenge, det meste af tiden nylonstrengsguitar (spansk guitar). Med den besætning var der lagt op til at mange af nuancerne fra hans album også kunne leveres live.
“We are so far from home. Thank you for being here. It’s mind blowing…”
Sagde Isakov i en af sine ganske få direkte henvendelser til publikum. Ellers virkede han nærmest lidt genert, som han stod der og gemte sig i skyggen under sin signatur hat. Man fornemmede dog et vist lune, som når han introducerede “Dark, Dark, Dark” med: “this is the only happy song we got, so let’s get that out of the way”.
Vi fik sange fra alle Isakovs album. 6 numre fra før nævnte Appaloosa Bones, hvor jeg dog må sige, at jeg savnede titelnummeret. Til min store glæde fik vi også hele 5 sange fra hans Grammy-nominerede Evening Machines, og der til et par sange fra hver af hans tre første album. Jeg kender bedst de sidste to album, men jeg kunne høre på publikum, at flere sang med på de ældste sange, så de må have været med hele vejen.
Midt i sættet, skruede Isakov ned og spillede et par numre uden trommer bl.a. en vellykket ”Sweet Heat Lightning”.
Begge ekstranumre afvikledes også uden trommer, foran på scenen omkring den “gamle” EarTrumpet mikrofon. Først fik vi en duo udgave af en af Isakovs ældste sange Stable Song. Bagefter samledes hele bandet omkring mikrofonen med hver sit “håndholdte” akustiske instrument og sluttede af med den voldsomt smukke “Silver Bell” fra Appaloosa Bones.
Jeg kommer også næste gang
Hvorfor hoster jeg så ikke bare op med 5 stjerner, når jeg nu er så vild med musikken? Nu er det tredje gang, jeg oplever Isakov live, og hver gang har jeg tænkt, at det er de sange, hvor bandet samles foran på scenen om én mikrofon eller dem Isakov selv spiller med en enkelt akkompagnatør, der giver mig de største oplevelser. Under resten af koncerten bliver lyden for mig at høre et kompromis. Det er ikke, fordi jeg beder om en hel ”økologisk” koncert spillet ind èn mikrofon.
Men jeg forstår ikke, hvorfor man stiller med så mange dejlige akustiske instrumenter, og så lader trommerne fylde så meget, at jeg fx kun kunne høre ca. halvdelen af, hvad den ellers fremragende violinist bidrog med. Jeg hørte også kun kontrabasistens dybe E streng, mens de andre 3 strenge fuldstændigt druknede i stortromme. Isakovs fornemme vokal, kunne man jo godt høre, men den lå fjernt ude i rumklangen. Som jeg skrev længere oppe, holder jeg meget af albummet Evening Machine, som har en særlig raffineret produktion med ret ekstravagant brug af rumklang. Jeg forestiller mig, at det måske er den lyd, lydteknikeren forsøger også at ramme live, men resultat bliver, at visse instrumenter inkl. vokalen kommer til at stå underligt fjernt og intimiteten generelt går fløjten. Det er i mine øjne ikke optimalt for den type musik.
Når det er sagt, så kommer jeg også næste gang for jeg er jo vild med musikken.