Hujende hekse og maser af musikalsk drama
Florence + the Machine - ★★★★★
Album: Scream rel. 31 oct.
Anmeldt for GAFFA.DK
Storslået musik fra Florence + the Machine i krydsfeltet mellem indie rock, doom folk og midievalism på et album, der gerne vil høres HØJT.
Florence Welch: ”Female voices are often considered to be too loud, too shrill, too emotional, and this record takes each of these signifiers, expands them and celebrates them as an essential part of nature and humanity. But, it also explores what it costs us – time, relationships and, sometimes, our health.” (Artist’s Notes)
Man får ikke altid et meningsfuldt svar, når man spørger kunstnerne selv, hvad de vil med deres album. Florence rammer til gengæld meget præcist det, jeg oplever med dette album fuldt til randen af kvindestemmer, der ikke forsøger at tøjle hverken det skingrer eller det emotionelle. Det er højdramatisk, medrivende og storslået musik. Som at træde ind i et hollandsk renæssancemaleri sat i musik. Det er både svulstigt og fuldt af finurlige detaljer, man kan fortabe sig i. Der er et hav af instrumenter også fra den klassiske instrumentbank, strygere, blæsere og harpe. Ud over Welch’s egne mange vokale lag, har hun også indforskrevet det store kvindekor Deep Throat Choir, der spreder middelalderstemning på flere tracks.
Teksterne berører ofte den pris, der altid skal betales i den anden ende, hvis man lever sit liv med store armbevægelser. ”Too feminine to function /A pile of bodies and a trail of destruction” (One of the Greats)
Pladen åbner med, hvad der lyder som et kvindekor fra middelalderen. Beatet sætter ind og dernæst en flok hujende hekse. Når Florence synger, råber koret efter hende, pisker hende frem, ikke som forskønnere af leadvokalen men som vilde og vanvittige smagsforstærkere.
”Here, I don't have to be quiet /Here, I don't have to be kind /Extraordinary and normal all at the same time ”
På en af mine favoritter, ”Witch Dance”, stønner heksene i takt med beatet, der pisker derudad med lilletromme-kantslag, alternerende med lange koriske penselstrøg, der, som Florence synger, fremstår som ”shimmering Landscapes”.
Der er også mere almindelige sange på albummet: Fx ”Buckle”, hvor ”A crowd of thousands came to see me, and you couldn't reply for three days”, minder os om, at man sagtens kan spille arenaer og samtidig føle sige lille og fornedret i det øjeblik, man går ned ad scenen.
Florence Welch har skrevet og skabt albummet sammen med bl.a. Mark Bowen from IDLES, den allestedsnærværende Aron Dressner og sanger og sangskriver Mitski.