Feel good folk-rockerne Bonnie Light Horseman sprænger skalaen
Bonnie Light Horseman - ★★★★★★
Lille Vega d.15.11.24
Anmeldt for GAFFA.dk
OG denne anmelder var helt enig med publikum i et tæt pakket Lille Vega; Det var en skøn, skøn oplevelse.
Det er ikke altid at det er godt på baggrund af et album at have glædet sig maximalt til en koncert. Og jeg havde virkelig glædet mig, fordi jeg har nydt - og i øvrigt også anmeldt til 5 stjerner her på bloggen - bandets seneste dobbelt album Keep Me on Your Mind/ See You Free, som jeg bl.a. kaldte “Noget så sjældent som et dobbeltalbum, der kan tåle at være det”. Og skrev: “Det er simpelthen spækket med gode sange, håndspillet dynamisk musik og fede vokalharmonier.” Det ville være være en ret præcis beskrivelse af denne koncert.
Alle de store forventninger blev indfriet
Som I nok kan fornemme, så viste det sig hurtigt, at det slet ikke var et problem, at jeg var mødt op med høje forventninger for Nøj, hvor var det bare en dejlig og nærmest rørende aften.
En noget nær perfekt koncert, fuld af alt det, jeg holder af. Levende mennesker med instrumenter i hænderne, (både akustisk og elektriske), mennesker synger dejligt hver for sig men også gerne flerstemmigt, iørefaldende melodier, levende samspil, en rytmegruppe der swinger på den der bløde medrivende måde, der gør at publikum “vugger”. Dertil en helhed der var musikalsk ud til fingerspidserne og indeholdt masser af variation og dynamik. Der var godt humør og varm stemning på scenen og oprigtig glæde ved publikums begejstring. Man slap for backs tracks, soloerne havde den perfekte længde, og publikum havde en alder, hvor de kun sang med, når de blev bedt om det, selv om de tydeligvis kendt mange af sangene og delte deres begejstring hver gang en af deres favoritter satte fra kaj.
På papiret er Bonny Light Horseman en trio: Anaïs Mitchell, Eric D. Johnson og Josh Kaufman. De står også forrest på scenen. Men både på album og live har de deres faste bassist og trommeslager som begge virkelig fremragende.
De tre medlemmers forskellighed skaber magien
Jeg har længe været stor fan af Anais Michell som soloartist, så det var hende, der oprindeligt ledte mig til denne konstellations første album fra 2020. Samtidig står de lysende, at noget af det, der skaber magien, både på album og også denne aften live, netop er de tre medlemmers forskellighed. Michell har fx en umådelig sødme i sit udtryk. Johnson er åbenlyst en virkelig stærk sanger, sådan lidt alá James-Taylor-meets-forsangeren-i-Rival-Sons og sammen står de to for at sende alle de gode vibrationer fra publikum retur til os, mens Kaufman med sin lidt mere tilknappede facon leverer en strøm af elegante musikalske markeringer og hørværdige soli primært på el-guitar, men faktisk også en fed mundharpe intro til “Old Dutch”. Kaufman er ikke en people pleaser, men det fungerer rigtig godt som supplement til de to andres mere gavmilde og udadvendte optræden.
Mithell og Johnson spiller oftest på akusetisk guitarer med open tunings og dertil alternerer Johnson på god clawhammer banjo.
Det giver ikke meget mening at udpege særlige numre, fordi stort set alle sange stod stærkt.
Skal jeg fremhæve noget, var det en optimal flot slutning med en helt overgiven “When I Was Younger” fra det seneste album, efterfulgt af den sang, trioen har taget navn efter “Bonny Light Horseman” fra deres første album. Det er en gammel folkemelodi, for det var nemlig sådan bandet startede, med at fortolke og genskrive gamle folkesange. Det er en meget smuk melodi, fuld af finurligheder, som Michell synger særlig smukt.
Så blev der ellers klappet igennem, og vi fik to ekstra numre mere.
Et brag af en koncert
Det var simpelthen et brag af en koncert. Jeg var glad for at få lov at opleve dem på en lille scene. Det var så lidt synd for alle de mennesker, der forgæves har forsøgt at få en billet, for der har været udsolgt stort set fra starten. Det må blive Store Vega næste gang. Eller hvad med Tønder Festival. Det ville være en dejlig bookning.
Jeg spurgte dem, jeg stod ved siden af, hvor de kendte bandet fra, og de fortalte, at de havde oplevet dem på Syden for Solen forrige sommer, og at det havde været den bedste koncert! Det tænker de nok også efter i aften.
Support:
Bridget Kearney var en rigtig god og ret atypisk support.
Atypisk fordi hun var en voksen kvinde, og viste sig som godt og fuldstændig afslappet selskab og rutineret scene person.
Hvad der måske er endnu mere atypisk, var, at hun akkompagnerede hun sig selv på bas (Höfner bas, I ved ligesom den Paul McCartney spillede). Man fornemmede, at det nok var det hun var for alvor, altså bassist, for som sådan havde hun en del mere overskud end hun måske nok havde som sanger. Alt i alt en god oplevelse, der også inkluderede en sang, jeg kendte på forhånd. Det viste sig nemlig, at Kearney er medlem/bassist i bandet Lake Street Dive. Den sang, jeg kendte på forhånd, var en hun havde skrevet til dem, som jeg kender fra deres repertoire. Sangen ”Neighbor Song” har de indspillet med Madison Cunningham. Det er en skøn sang med en fin tekst om at høre naboerne have sex. Man under dem det, men ville da også gerne slippe for lytte med:
”I can hear my neighbors making love upstairs
Their love is amplifying all of my despair”
Sidst i Kearney sæt kom Josh Kaufman og trommeslageren JT Bates, der skulle spille med Bonny Light Horsman bagefter, ind og spillede med. Det var en flot gestus, på den måde at give sin sin support til sin egen support.
Sætliste:
Lover Take It Easy
Roving
I Know you Know
Blackwaterside
Singing to the Mandolin
Old Dutch
Rock the Cradle
Exile
Hare and Hound
Comrade Sweetheart
Green Rocky Road
Jane, Jane
Your Atm ( All the Time)
Fleur de Lis
California
When I Was Younger
Bonny Light Horseman
Extra:
Deep in Love
Sweetbread