Hvert år giver GAFFA's anmeldere deres bud på de bedste danske og udenlandske album.
Her er mit bud:
De 5 bedste udenlandske album fra 2023
1. Gregory Alan Isakov - Appaloosa Bones
Appaloosa Bones er sådan et album, der både tåler at blive nærlyttet og bare at køre i baggrunden.
Det er fuldt af akustiske instrumenter, masser af strenge og lette elegante trommer. Isakov holder sig til de langsomme tempi, og hans mørke afspændte barytonstemme former de stemningsmættede sange. Det lyder simpelthen så rart. Det er ellers ikke, fordi musik behøver lyde “rart”, for at jeg kan lide det, og det er da også bare en af mange kvaliteter ved dette album, der stilistisk placerer sig i amerikansk indie-folk land.
2. Olivia Rodrigo GUTS
Der er hældt godt med benzin på bålet her på Rodrigos, åbenbart slet ikke spor svære to’er GUTS. Hun har stadig masser af strabadser med eks’er at øse af i sin bad ass-sangskrivning, hvor post punk, medrivende pop omkvæd og inderlighed går hånd i hånd. Og så har hun også humor, det holder jeg meget af at mærke.
3.Feist - Multitudes
Efter en god lang pause var hun der igen, Canadiske Feist. Jeg kan huske da jeg hørt Feist for første gang og tænkte, at det hele var sådan lidt lidt ”rodet”. Siden viste sig at blive netop det, jeg er kommet til at holde særligt af. Den håndspillede dynamiske lofi kvalitet, som gennemsyrer Multitudes er langt hen ad vejen mere akustisk end fx Metals, så indimellem nærmer vi os noget indie-folk. Hun kan stadig det med at bevare det intime i udtrykket og med noget med at give de mere groovy af hendes sange et særligt karakteristisk beat.
Min bedste koncert oplevelse i år var også nok Feists koncert i VEGA.
4. Caitlin Canty -Quiet Flame
Jeg tror ikke dette album er anmeldt i Gaffa, derfor er jeg glad for at kunne anmelde det her.
Hendes bløde og lidt ”dovne” stilfærdige stemme og de gode melodier sneg sig ind under huden på mig. Det er mere ”folk” end ”country,” men det har stadig den der tydelige amerikanske tone, som jeg holder så meget af.
Med sig har hun nogen af de allerfineste amerikanske roots musikere bl.a. den helt vidunderlige violinist Brittany Haas. Hvis man er til en stille ild, kan jeg varmt anbefale dette album.
5. Jolie Holland-Haunted Mountain
Jolie Holland er ikke ung med dog et nyt bekendtskab for mig. Hendes stemme lyder som en lidt yngre og en smule mindre twangy Lucinda Williams. Udtrykket er rimelig skramlet, og plugged-in americana. De har ikke fyldt sangene med kor og pynt, bare ligesom det mest nødvendige. Jeg har været ret betaget af resultatet her hen over albummet. Det er som navnet antyder, “haunting”.
De bedste 5 danske album.
Dette er ikke en egentlig rangordning, men bare fem gode og herligt forskellige album.
Jeg kunne også nydt album fra Lucky Lo, Lowly, Rasmus Mathiesen, Nils Skousen og the Mukherjee Development, som også havde fortjent en omtale her. Men nu blev det så:
A. Our Broken Garden - Blind
Æterisk, dragende, mørk ja næsten dyster, men også meget meget smuk og indimellem storladen til andre tider intim musik. Med andre ord et rigtig smukt og stemningfyldt indie-alt.pop album fra Anna Brønsted.
B. Guldimund - Jeg venter i lyset.
Musikken er ambitiøs, og det er dejligt, at sådan noget kan blive decideret populært. Dog er det primært Guldimunds tekster, der holder mig til. Hans stride strøm af ord, sætninger der er alt for lange til at være i de enkelte strofer, men finder plads alligevel. At han har så meget han skal meddele sig om igennem sine snørklede melodier, er det, der gør, at jeg ved, han vil mig noget.
Min Yndlingssang er “Forstår du?” der nærmest er en ordret gengivelse af en samtale, han måske har haft med en dame på statsamtet i sag om forældremyndighed. Ikke just et tema, der ellers lige er dækket ind andre steder i den danske sangskat. Det giver mange plusser i respekt-for-kollega-bog.
C.Baby Did a Bad Thing - Out of the Blue.
Er bedste danske alt. country album fra i år. Ikke at der er megen konkurrence på det felt, men både udførslen og melodierne holder et højt niveau i en grad, så man lader sig teleportere over på den anden side af Atlanten.
Jonas Fjelsteds stemme er meget smuk, og rummer både det maskuline og det intime. 100% håndspillet musik med både dobro og pedal steel! Jamen så er jeg glad.
D. Ida Gard - Kan du se mig nu?
Ida Gards sang “Vestre Kirkegård” indtog på første pladsen på min liste over årets danske sange. Derfor er hendes album også en del af min top fem, for det er alligevel noget. Det er en fantastisk tekst. Ikke spor smart eller fiks, bare rigtig rigt god og rørende. Dertil en lige så fremragende melodi.
“Jeg tænker mindre tænker større her / Hvor dem der var gi'r plads til os der er / Og jeg lytter til de hints de døde gi'r / De vintersprukne smut min stemme slår / På vej igennem Vestre Kirkegård”
“Dronninger af Skejby” kan bestemt også noget, men mit hjerte har jeg tabt til Vestre Kirkegaard
E. Ida Wenøe - Undersea
Et dejligt singer-songwriter/folk album, der emmer af uforstilt ro og nærhed. Jeg får lyst til at sige, at det er et varmt album, og det er vel på grund af den akustiske iscenesættelse, men faktum er, at det i den grad er et vinteralbum, hvor Vestkystens kolde vinde sniger sig ind i mange af Wenøes lavmælte sange, der emmer af ensom eftertænksomhed.