Zach Top live - ★★★★
K.B.Hallen 30.02.26
Anmeldt for GAFFA.DK
Foto: undertegnede
For Zach Top handler det ikke om at forny country-genren, men denne anmelder kunne sagtens undvære nogen af de kolde øl og pick-up trucks i teksterne.
Den 28-årige Amerikaner Zach Top er countrysanger, sangskriver og i øvrigt også en fremragende guitarist. Med en albumtitel som Cold Beer and Country Music (hans forrige album) forstår man jo, at Tops projekt ikke handler om at forny genren. Sin unge alder til trods, er hans udtryk både traditionsbevidst og bevarende. Top kommer til København i anledning af sit tredje og seneste album Ain’t in It for My Health, som han lige har vundet er flot Grammy (Best Traditional Country Album) for.

Jeg holder meget af country, men jeg må også indrømme, at Tops album er lige en tand for traditionelt for mig. Jeg savner lidt kant i lyden og bid i teksterne. Mit mætningspunkt for beer og pick up trucks, er også hurtig nået. At man må have noget mere eller at sige, når man nu har ”taletid” - er vel min holdning. MEN omvendt kan jeg godt værdsætte den sødme, som ligger i det nostalgiske udtryk, traditionalister som Tops dyrker. Man kan jo også vælge høre det som et modigt opgør med den del af den moderne Nashville-scene, hvor poppens pumpede lydæstetik sniger sig ind alle vegne, og hvor countrymusikken fuldstændig har kappet båndende til rootsmusik og bluegrass og i stedet begynder at lyde som en slags bagstræberisk pop.
Set i det lys, er det jo dejligt, at der også er kunstnere som Zach Top, der ikke hopper på den vogn.
Top gik på scenen med fuldt band (6 M/K), hvor af flere spillede flere instrumenter. Pianisten fx violin, pedal steel spilleren saxofon etc. Sættet var tight. De fleste sange gik lige over i hinanden, men når Top henvendte sig til publikum, virkede han oprigtig glad og taknemmelig over at se, at der var en hel masse mennesker (jeg vil i øvrigt tro halvdelen af publikum var svenskere) her ovre på den anden side af Atlanten, der kendte hans sange og var troppet op for at høre ham. Selv holder jeg af, at kunstnere giver lidt af sig selv ved fx, at sige noget om deres sange. Det var der ikke så meget af.
22 sange blev det til, primært fra Tops to seneste album. Højdepunkter for mig var et rå-swingende cover af Travis Tritts ”Modern Day Bonnie and Clyde” fra årtusindskiftet og Tops egen ”South of Sanity”, hvor teksten (helt fri for kolde øl og lastvogne) griber mig om hjertet med: “I’m somewhere outside of Missoula/ They just called my name from the stage / When we hung up she was talkin’ leavin’/ Now how am I supposed to sing and play?”
Da vi var nået henover midten af koncerten samledes bandet på forscenen. Bassisten greb en kontrabas, pianisten en violin, guitaristen en mandolin, mens trommeslager hængte lille trommen om halsen. Desuden inviterede Top én fra crewet ind på scenen for at spille banjo. Og så blev der ellers over to numre spillet akustisk bluegrass for fuld udblæsning, for, som Top sagde: ”det er det, vi alle sammen kommer af”. Det var et medrivende indslag i koncerten, som jeg rigtig godt kunne lide. Hvad, jeg ikke vidste, var, at Tops første selv-betitlede album faktisk er et decideret bluegrass album. Det skal jeg i alle fald have hørt!
KB-hallen var en fin ramme om koncerten. Et dejligt venue. Større end en klub, men uden stadion ”ambitioner” og således en rar størrelse, hvor lyden ikke tage magten fra musikken. Jeg har set mange fine koncerter (Bjørk, Frank Zappa, Sheryl Crow m.fl). før hallen brændte ned. Om jeg egentlig har været der efter, at den er genopbygget, er jeg i tvivl om. I aften var scenen smukt belyst og salen fuld af glade mennesker, mange med fine cowboyhatte.
Support: Wyatt Mccubbin gjorde det godt. Undervejs forstod man, at Tops og Mccubbin skriver mange af Tops sange sammen.
Hvis jeg var Zach Top, havde jeg nok valgt en support, der ikke lignede mig selv så meget. Enten en kvindestemme eller en kunstner, der stilistisk havde et bud på genren, der ikke lå så tæt op af mit eget.
Sætliste:
1.Guitar
2.Sounds Like the Radio
3.When You See Me
4. Two Dozen Roses (Shenandoah cover)
5.Between the Ditches
6.She Makes
7.Bad Luck
8.I Know a Place
9. Modern Day Bonnie And Clyde (Travis Tritt cover)
10.Lonely for Long
11. South of Sanity
12.Good Times & Tan Lines
13.In a World Gone Wrong
14.Freeborn Man (Jimmy Martin cover)
15.There's the Sun
16.Dirt Turns to Gold
17. Justa Jonesin’
18.Slow Hand (Conway Twitty cover)
19.Use Me
20. I Never Lie
21. Things to Do
22. Cold Beer & Country Music