End of Year List 2024

End-of-Year-list 2024 
Mine favorit album fra året der gik.

Rækkefølgen skal I ikke tage helt alvorligt, det er jo som bekendt med musik som med frugt, det er svært at sammenligne æbler og pærer.
I undrer jer måske over, at der ikke er nogen danske album på min liste. Men ved I hvad, jeg bryder mig ikke om, at fremhæve nogen af mine danske kolleger frem for andre. 

1. Katy Kirby – Blue Raspberry

Jeg synes, det var en bragende god toer, Katy Kirby leverede først på året. De gode sange står i kø, og melodierne lever og ånder i en fin, nuanceret iscenesættelse, som jeg nærmest vil kalde kammer-pop. Altså ikke sovekammer, men “kammer” som i kammermusik.
Intime, fnuglette og fint turnerede vokaler svæver i en skøn produktion, der giver indtryk af, at rakte man ud, kunne man røre ved det hele.
Teksterne kredser om kærlighedens mange stadier set med en queer kvindes blik.
Jeg har anmeldt dette album både for Gaffa og her på bloggen.
Foreslået VIDEO 

English recab: Katy Kirby – Blue Raspberry
I find Katy Kirby’s sophomore release outstanding. Great songs line up one after another, with melodies that breathe and thrive in a finely nuanced chamber-pop setting. 


* * *

2. Bonny Light Horseman – Keep Me on Your Mind/See You Free

Folk-supergruppen Bonny Light Horsemans tredje album, Keep Me on Your Mind/See You Free, bliver bare ved med at give. Ligesom Kirbys album ovenfor er det spækket med gode sange.
Det er delvist livespillet 100 % håndsholdt, dynamisk folk/roots/rock-musik med fede vokalharmonier. 
Og så er det noget så sjældent som et dobbeltalbum, der kan tåle at være det. “Gavmildt” er et ord, der falder mig først ind.
Jeg har anmeldt dette album både for Gaffa og her på bloggen.
Foreslået VIDEO 

English recab: Bonny Light Horseman – Keep Me on Your Mind/See You Free
BLH’s third album keeps on giving. Dynamic folk/roots/rock music with beautiful vocal harmonies.
One of those rare double albums that fully justifies the length. 

* * *

3. Iron & Wine – Light Verse

Jeg fik først rigtig øjnene op for Iron & Wine, da jeg her i november var til koncert med ham i Radiohuset. Siden har jeg råspillet hans flotte indie-folk-album.
Det er fortættet akustisk musik med masser af dæmpede strenge, varm kontrabas, strygere og køller på trommer. Light Verse udmærker sig også ved flot orkestrering bl.a. medvirker et stort kammerensemble. Det er ikke nem musik, men det er flot musik. 
Foreslået VIDEO 

English recab: Iron & Wine – Light Verse
A gorgeous indie-folk album. Intense acoustic music that stands out for its beautiful orchestration, which includes a large chamber ensemble delicately applied. 

* * *

4. Waxahatchee – Tiger’s Blood

Waxahatchee har jeg også anmeldt og dér kaldte jeg hendes album prunkløst alt-country. Hun styrer da også uden om al unødig pynt på dette meget homogene album, skabt i samarbejde med kollegaen MJ Lenderman, der både synger og spiller med.
Uden at lefle for publikum er der flere ørehængere inden for genren, og Tiger’s Blood er da også nomineret til en Grammy for Best Americana Album. Vi må se, om hun vinder.
Jeg har anmeldt dette album både for Gaffa og her på bloggen.
Foreslået VIDEO 

English recab: Waxahatchee – Tiger’s Blood
Unadorned alt-country. A very cohesive album, created in collaboration with MJ Lenderman. Tiger’s Blood has been nominated for a Grammy for Best Americana Album. 

* * *

5. Laura Marling – Patterns in Repeat

Endnu et skønt, håndspillet, ret nøgent og poetisk indie-folk-album fra britiske Marling, som også var på min liste over bedste album tilbage i 2020. Akustiske instrumenter flot arrangeret omkring en stemme og en sangskriver, der her og der sender mine tanker i retning af Joni Mitchell.
Marling vandt en Brit Award for “Best British Female Solo Artist” i 2011 og var nomineret igen i både 2012, 2014, 2016 og 2018. Selvom vi ikke har anmeldt hende på GAFFA, står der stor respekt omkring hende både ude og hjemme.
Foreslået VIDEO

English recab: Laura Marling – Patterns in Repeat
Another beautiful, stripped-down, and poetic indie-folk album from this British artist. Acoustic instruments arranged around a voice and songwriter who here and there reminds me of Joni Mitchell.

* * *

6. Sierra Ferrell – Trail of Flowers

Et dejligt, udadvendt country-folk-meets-gypsy-jazz-og-bluegrass-album.
Ferrell synger ikke skønsang, men har den slags kant, der kommer af at have stået og spillet i årevis på gader og stræder. I løbet af det seneste år er hun blevet en rigtig roots-stjerne, kulminerende i september, hvor hun vandt to Americana Music Honors & Awards for både "Album of the Year" og "Artist of the Year".
Hun har også besøgt TønderFestival, hvor hun forrige år leverede et brag af en koncert.
Trail of Flowers indeholder to deciderede evergreens: American Dreaming og Dollar Bill Bar.
Foreslået VIDEO

English recab: Sierra Ferrell – Trail of Flowers
A delightful, extroverted country-folk-gypsy jazz-bluegrass-album.
Ferrell voice has the kind of edge that comes from years of busking on streets. She won two Americana Music Honors & Awards this year. Two instant classics from the album: “American Dreaming” and “Dollar Bill Bar.”

* * *

7. Vera Sola – Peacemaker

Texas møder Mexico møder indie på dette enormt stemningsfulde album fra Vera Sola. Selv synger hun ret afslappet, mens der er noget højdramatisk, dragende, mørkt og især filmisk over musikken, der sender mine tanker i retning af Ennio Morricones kendte temaer til Sergio Leones spaghettiwesterns. 
Vera Sola er et kunstnernavn, der dækker over den amerikansk-canadiske singer-songwriter Danielle Aykroyd, datter af skuespilleren Dan Aykroyd.
Foreslået VIDEO 

English recab: Vera Sola – Peacemaker
Texas meets Mexico meets indie on this incredibly atmospheric album from Vera Sola. Her singing is laid-back, while the music has a dramatic, dark, and cinematic quality with flavors of Ennio Morricone’s iconic themes for Sergio Leone’s spaghetti westerns.

* * *

8. Anna Tivel – Kindness of a Liar

Tivel er på min top-10 liste over bedste tekstforfattere. Om dette er hendes bedste album, ved jeg ikke. Det er lidt mere polstret med band end hendes tidligere, mere fuldakustiske udgivelser, som sådan set klæder hendes sange mindst lige så godt.
Jeg oplevede hende på Tønder Festival i 2022 og faldt for hendes sangskrivning og milde tonefald.
Tivel er en mester i indfølte portrætter af amerikanere, der kæmper med livet og ensomheden. Det er ikke kioskbasker-omkvæd, men hver sang er en hel lille novelle i sig selv. Storytelling på et højt plan.
Foreslået VIDEO 

English recab: Anna Tivel – Kindness of a Liar
Tivel ranks in my top 10 lyricists. 
She excels at heartfelt portraits of individuals grappling with life and loneliness. These aren’t chart-topping choruses, but each song feels like a short story of its own. Top-tier storytelling.

* * *

9. Gabriel Rios – Playa Negra

Rios er belgisk-puertoricaner. Han har lavet flere album på engelsk, men de seneste år er han begyndt at udgive på sit andet moersmål, spansk.
På liige præcis dette mørke, indie-latino-roots-album har han et særligt flot greb om at løfte den latinamerikanske sang ind i en nutidig, filmisk og lidt dyster indie-pop-ramme. Hvis man orker at lytte til noget, der ikke lige er på dansk eller engelsk, er det meget nemt at blive afhængig af dette fremragende album.
Foreslået VIDEO 

English recab: Gabriel Rios – Playa Negra
On this dark, indie-Latin-roots album this Belgian-Puerto Rican masterfully brings the Latin American song tradition into a contemporary, cinematic, and slightly brooding indie-pop framework. 




 

Leave a comment