En noget nær perfekt leverance fra First Aid Kit.
First Aid Kit - ★★★★★
Vega, København d.15.01.24
Anmeldt for GAFFA.dk / Foto: kasper Pasinski
Man kan sagtens leve uden tostemmighed, men når den er der, og der bliver sunget rent, så sænker man alle paraderne.
Det er som om klangen af to stemmer i terts afstand, fylder et rum i det indre øre. Et indre resonansrum, som man først opdager, man har, når stemmerne flyder ind og fylder det ud. Som en madret, man troede var ok, indtil man en dag kommer lidt fløde i og opdager, at det samler hele smagen. Sådan er det tostemmighed, den samler musikken.
Når det så er søstrene Klara og Johanne Söderberg, der står få leverancen, kan man godt regne med, at der ikke lyder en eneste falsk tone HELE aftenen. Det de leverer, er utroligt flot og præcist vokalarbejde. Alle ord ligger 100% præcist oven i hinanden, der er ikke en eneste konsonant, der bliver smidt af for tidligt eller en tone, der holdes lidt for længe.
Et flot tilbageblik.
Söderbergs åbnede koncerten alene på scenen sang de først a cappella ”In the Morning”, som er den første sang på deres første fuldlængde album fra 2010. En flot start, der understregede at denne aften netop var en del af turnéen: ”Visions of the Past – An Intimate Evening with First Aid Kit”. Siden dukkede Scott Simpson op bag trommerne og Ove Gustafsson (?) der hen over aftenen alternerende på pedal steel, el. guitar og mandolin. Med andre ord, om ikke decideret intimt, så i alle fald et lille tæt band.
Sammen tog de os med på en veltilrettelagt rejse ned ad mindernes boulevard med
tilbage blik på 17 års karriere helt tilbage til den første sang, de indspillede som teenagere i Johannes soveværelse. Og de har skrevet mange fine sange også tidligt i karrieren. De spillede bl.a. en del sange fra både deres 2012 album Lion’s Roar og Stay Gold fra 2014, sange som de nu kunne levere med to voksne kvindes stemmepragt. Det blev de sørme ikke dårligere af.
First Aid Kit startede, som en country-pop duo. Det var før, der var noget, der hed nordicana (og deres sange er nok under alle omstændigheder lidt for up beat til at passe ned i den lidt mere dystre nordicana genre) På deres seneste album Palomino, er der imidlertid ikke meget country tilbage. Det var der så til gengæld denne aften netop, fordi de spillede så mange sange fra deres bagkatalog og faktisk kun én enkelt sang fra Palomino. den i øvrigt fremragende ”Angel”.
Arven fra Abba fornægter sig ikke.
First Aid Kit spiller imidlertid ikke country-pop, som de spiller den i Nashville, hvor der næsten altid er et element af blues i bægret. For meget godt kan man sige om First Aid Kit, men bluessy er de ikke. I mine ører er pop-elementet tydeligt skandinavisk og arven fra Abba fornægter sig ikke. Faktisk vil jeg sige, at Klaras vokal på mange måde ligger i direkte forlængelse af Agnetas, mens Johannes måske egentlig lyder mere af amerikansk countryvokal med de karakteristiske knæk-smæld på vej ud og ind af det lyse register. Under alle omstændigheder lyder det fantastisk.
Country som ”tonårsrevolt”.
Efter de første tre numre havde kvinderne stadig ikke smilet hverken til hinanden eller publikum, men så tøede de gevaldigt op og viste sig at være rigtig godt selskab. De fortalt fx, at de altid bliver spurgt, hvorfor to svenske piger spillede country? Det var, fortalte de, bl.a. fordi deres forældre IKKE var til country, men til David Bowie og punk. Med andre ord var country et godt gedigent svensk ”tonårsrevolt”, det vi kender som et teenageoprør her til lands.
Efter den introduktion spillede de ”Postcards”, der er en af deres allermest old school country sange, som passede perfekt til deres blomstrede kjole og pufærmer. En skøn sang.
De gode sange stod i kø.
Man plejer gerne at fremhæve nogen særlig vellykkede sange, men de gode sange stod i kø. Skal jeg alligevel fremhæve noget, er det, som jeg har skrevet ved mange andre koncerter, tit de øjeblikke, hvor kunstnerne vælger at give en sang et særligt nøgent udtryk, der giver mig en særlig oplevelse. Denne aften var det således også en særlig fornøjelse, fra min plads én meter fra scenen, at høre en næsten fuldakustisk udgave af ”Ghost Town”. Jeg nød også ”New Years Eve” kun akkompagneret af autoharpe og, ifølge den højgravide Johanna Söderberg, med tilstillet babyspark fra indersiden.
Jeg hørte First Aid Kit live i Operaen for et års tid siden, hvor jeg syntes, det hele var en mere blandet oplevelse. I aften derimod gik alt op i en højere. For det første klædte det lille band klædte sangene meget bedre bl.a. fordi de gav bedre ”udsyn” til de pragtfulde vokaler, men nok så vigtigt var det også at søstrene simpelthen varmere veloplagte, sjovere og mere afslappede at være sammen med.
Et særligt publikumssegment
Jeg får lyst til lige at sige lidt om publikum. Jeg går selv til en del roots og country koncerter, som bl.a. Vega er flinke til at booke, og der møder man altid grupper af fans i fuldt ornat = cowboystøvler og forskellige grader af western udstyr. Men da jeg stod i garderobekøen, kunne jeg ikke se et eneste par cowboystøvler - ud over mine egne.
Jeg bemærkede også, at den mest fremherskende publikums-demografi var kvinder i 30 til 45-års alderen. Nogen af dem havde så taget deres mænd med, men jeg tror ikke, der var mange mænd, der var kommet alene. Således tænker jeg, at First Aid Kits fanbase i alle fald i København ikke består typiske country fans, men snarere kvinder, der er optagede af vokal-stærk-musik. jeg foretog yderligere min egen lille empiriske undersøgelse, ved at spørge de to kvinder foran i køen, hvad deres interesse var i bandet, og de fortalte, at de for nyligt havde været til så forskellige koncerter som Ane Brun og Tessa. De gik simpelthen målrettet efter koncerter med markante kvinder. Måske de danske spillesteder og især festivaler burde indse, hvor købestærk og dediceret en gruppe voksne kvinder er. Var det mon en forretnings ide med mere fokus på musikalsk catering til det segment?
Og til sidst, Kære Johanne og Klara, tak fordi I på intet tidspunkt bad publikum om at synge med. I synger så meget bedre selv, og det er så rart at slippe for alt det fodboldstadion-syngeri i tide og utide. Nu blev det blot til lidt velklingende resonerende nynnen, når folk slet ikke kunne lade være. Helt Perfekt!
Sætliste:
1. In the Morning
2. When We Grew Up
3. The Lion’s Roar
4. Our Own Pretty Ways
5. Blue
6.Cedar Lane
7. Postcard
8. Emmylou
9. Heaven Knows
10. New Year’s Eve
11.America (Simon & Garfunkel cover)
12 Ghost Town
13. Cross Oceans
14. One More Cup Coffee (Bob Dylan Cover)
15. Angel
16. Nothing Has to Be True
Extra
17. Out of My Head
18. Master Pretender
19. My Silver Lining
20. Ny sang